maj 16, 2007

Lars blev klubmester i lyn

Som sædvanlig blev der gået til stålet i klubmesterskabet i lynskak. Og som sædvanligt var Lars med helt i front. Men så var det sædvanlige også slut. For der var flere om budet i år.
F.eks. Sune, der lå med helt fremme med 2 runder tilbage. Og Per A. ville selvfølgelig også blande sig.
Men efter en del mellemregninger blev det alligevel Lars som vandt efter omkamp med Per.
2-0 blev det.

Her er noget af det som lå imellem. Sune vandt over Michael, der satte en konge i slag. Lars vandt også over Michael der satte et tårn i slag. Per vandt over Lars der satte sin konge i slag lige før Per havde tabt på tid!
Og så skete der selvfølgelig også en masse andet, som jeg ikke så. Men på den anden side, hvem ser så meget i en lynturnering.

Michael blev klubmester

Hvid trækker noget godt!

Mandag aften spillede Lars og jeg om-omkamp om klubmesterskabet. Det foregik på den måde, ar vi spillede 2 1/2 times partier. Og det kom til at gå vildt for sig.
Specielt i det første parti, hvor jeg vandt på tid i en tabt stilling og med ca. 1o sekunder tilbage!
Så i det andet parti var Lars med de sorte brikker tvunget til at vinde. Vi kommer ind i partiet i ovenstående diagram, hvor Lars netop har spillet
16 - Sd4. Og efter 17. Sxd4-exd4, 18. Sxd5! vandt jeg en bonde og fik stærkt pres. 18. exd5 besvares med e6 og trussel mod såvel dronning som springeren på d7.
Efter 10 træk mere nåede vi frem til nedenstående stilling. Og her har hvid også et stærkt hiv.


Nemlig....27. Dxe6! Den kan ikke slåes, da der så er mat.

27 - Tc6

28. De7-Tdc8

29. e6-T6c7

30. exf7 skak, mat og klubmesterskab!

maj 09, 2007

Et godt tip

Her kommer lige et godt tip fra Lars.

Besøg Korup-Ubberuds hjemmeside og træn skakopgaver. Forsøg f.eks. at tage bronzespringeren eller træn dine taktiske evner i nogle af kombinationsopgaverne.

Lyn og torden

Husk der er klubmesterskab i lynskak på mandag. Kom og lav en masse fejl, mens det går over stok og sten og vingen er ved at falde.

Lynturneringen er også anden sidste gang vi spiller inden sommerferien. Den sidste gang (21. maj) hygger vi og overrækker præmier.

Vi starter så op igen mandag den 20 august!

Om omkamp om klubmesterskabet

Hvad de færeste nok havde troet, - specielt mig selv! skete da jeg vandt over Lars i det 4 parti i omkampen om klubmesterskabet. Så fra at Lars havde ført 2-0 er omkampen endt 2-2.
Derfor spiller vi en om omkamp med 2 hurtigskakpartier. Det når vi måske på mandag.

Partiet startede 1. e4-e6, og jeg spillede 2. De2!?
Et ikke helt dårligt træk. Det værste er næsten, hvis sort spiller 2. - e5! Men det gjorde han ikke, og vi fik et slags fransk parti med en svag sort bonde på e6, som jeg kunne lægge tryk på.
Og efter flere unøjagtigheder i slutspillet fra sort side, første jeg et tårnslutspil med bonde i overvægt til gevinst.