februar 28, 2008

En rigtig dame


Som traditionen byder, så skal enhver sejr i holdturneringen fejres med en præmiepige her på bloggen.

Og denne gang er sejren jo ekstra sød, da den blev på hele 7-1 og nok betyder oprykning til Fynesserien. Så derforfor skal præmiepigen selvfølgelig også være ekstra sød.
Så hvorfor ikke vælge et billede af en ung fremafstormenede skakspiller, der både er dygtig med brikkerne samtidig med at hun ikke belaster tøjbudgettet voldsomt.
Det har desværre ikke været muligt at indhente supplerende oplysninger om spillestyrke, nationalitet, kæreste, klubforhold eller bosted. Men der arbejdes videre med sagen....og alle oplysninger der på sigt kan føre til et medlemsskab i Næsby skakklub skal blive belønnet.

Den er næsten hjemme!

En ny agressiv Lars går "All in" allerede i åbningen, mens Erling forsøger at stoppe de hvide brikkers fremmarch.

Michael får Søndersø's eneste sejr efter et fint parti mod Vagn.
Sune i et koncentreret øjeblik, inden jakken kom af og hele pointet kom i hus mod Petur.
Bum, bum - en springer har jeg for dronningen, hvis jeg nu får to tårne mere, - er det så ok? Kristen Bjørn i et roligt øjeblik inden Poul Nielsen begyndte at angribe og ofre.

(foto: Per Arnt)


Nu skal man jo som bekendt passe på med at sælge skindet før bjørnen er skudt. Men det er da lige før at vi kan betragte oprykningen til Fynsserien som en kensgerning.
For med sejren på 7-1 over Søndersø skal der vidst mere end mirakler til for at vi kan blive passeret i sidste runde.

Matchen gav nogle spændende partier, hvor vi havde heldet meget på vores side. For det første kom vi hurtigt til at føre 2-0, da Søndersø kun stillede med 6 mand. Lidt træls...for det er jo altid skak man kommer for at spille.

På 7 bræt udspandt der sig en rigtigt kampparti, hvor Kristen B. trak det længste strå til sidst. Men efter et meget omskifteligt parti, hvor Poul fra Søndersø på et tidspunkt ofrede en springer for at true med mat. Kristen kunne da have givet sin dronning for to tårne mere, men valgte en variant, hvor han burde have tabt. Men lykken står som bekendt den kække bi, og så var der endnu et point til Næsby.

På bræt 6 spillede Vagn mod Michael Nielsen- og tabte. Og hvis jeg skal være ærlig, så jeg ikke meget af det parti, og er nok ikke den rette til at referere det. Kun var det mit indtryk, at Michael lagde et godt pres på hele partiet, som i sidste ende gav Søndersø sit eneste point.

På bræt 5 fik vandt Per Nielsen uden kamp.

Kamp var der til gengæld på bræt 4, hvor Sune vandt sit første parti i år. Per Arnt har lovet at kommentere det lidt senere her på bloggen, så jeg skal ikke gå i detaljer, kun skrive: Godt kæmpet, Sune - fortjent sejr, efter mange tilløb i de forgangne partier i holdturneringen.

På bræt tre spillede jeg mod Kaj Hansen. Og han var vældig flink mod mig. Efter en helt lige åbning, hvor der ikke var noget særligt på fære, fik jeg pludselig foræret en kvalitet, og så var det parti færdigt, næsten før det var begyndt.

Lars spillede skarpt på bræt 2. G4 mod hollandsk. Tilsyneladende et åbningsvalg som skulle modvirke en ellers ofte brugt taktik: lige slutspil spillet i tidsnød og med sikker gevinst! Og taktikken lykkedes. Intet slutspil og ingen tidsnød. Sådan!

På bræt 1. spillede Per og Dennis et fint parti. Og specielt Dennis havde stor ære af partiet mod en på papiret meget stærkere modstander. Som efteranalyserne vidste, så havde Dennis bestemt sine chancer for at få store fordele.
Men det hele endte i et slutsspil med Pers tårn mod Dennis springer/løber. Og afgørende for Per blev pludselig en fjern fribonde. Så endnu et point til Næsby, så det hele endte på 7-1. Nok lige i overkanten i forhold til spil og chancer som man siger i fodbold og skak.

februar 26, 2008

Vær med i konkurrencen om Årets Skaktræk!

I anledning af at det er præcis 15 år siden at Dansk Skak Union & Skakbladet & Danmarks Radio udskrev den sidste historisk kendte konkurrence om "Årets Skaktræk" på dansk grund, er det hermed med største fornøjelse at vi præsenterer

Konkurrencen om Årets Skaktræk 2007!
......Konkurrencen for de skakklubber der begynder med Næs" (dog ikke Loch Ness da det skal være i Danmark) (tegning af Anders Arnkilde 1996).

Præmien er intet mindre end overraskende symbolsk, idet den udgøres af en hel ny uåbnet flaske af den allerbedste rødvin fra Netto på Butikstorvet på Kalbyrisvej i Næstved.
At præmien i 1993 (92) var et gavekort på 1000 kr og nu er skrumpet til en flaske rødvin,viser bare virkningen af inflationen, den megen gæld og de høje huspriser, samt at hvis vi vil have noget sjov i skak må vi selv punge ud.


Sponsor er det innovative, kreative og selvironiske klubblad fra Næstved, "Mad Chess & Fun", som jo uofficielt er Skandinaviens bedste (skak-)klubblad m.m.!

For at man ikke skal tro at det bare er den store rige(?) klub i Næstved der kan punge ud med store præmier, kan vi afsløre at der fra en anonym sponsor i den godt nok mindre, men utroligt hyggelige Næsby Skakklub, ligeledes udsættes en pakke røde pølser og en pose pølsebrød fra Netto som supplement til 1.præmien.
Dermed skulle der være mulighed for at vinderen kan invitere en enkelt skakven på en glad aften, hvis man selv har sparet sammen til ketchup & sennep.
Alletiders chance for en studerende!

Konkurrencen er åben for medlemmer af Næsby Skakklub
og/eller Næstved Skakklub!

Du skal bare sende dit parti fra det sidste års tid med kommentarer (og husk at angive hvor du laver det geniale træk så vi ikke overser det) til Permand i Næsby, så han har det ihænde på email/i hånden senest kl.20.01 d.18.marts 2008.

Herefter videresendes det til Juryen i Næstved, som de iøvrigt beskriver således:
NB!
Såfremt du synes at Næsby Skakklub ikke er tilstrækkeligt repræsenteret i den uvildige Skakjury????

- er det meget muligt at du/I ved hurtigt at tilbyde assistance, kan få chancen for at indgå i Skakjuntaens Inter-bælttariske Afstemning, som de formentlig afgør over en flaske rødvin med pølser & skak.

Skulle der ikke indløbe nogen forslag?
Vi ved jo at den situation er helt utænkelig med de kvikke mennesker der er i begge klubber
- så vil Sgakjuryen formentlig lade som ingenting, og konsumere rødvinen og pølserne selv over et parti lynskak.

NB! Der står ikke noget i indbydelsen om at ens parti skal være spillet i nærskak, så det må formodes at lynskakpartier fra ICC, partier fra Eskakkklubben, ICCF m.v.kan indgå i konkurrencen , hvis man ikke har lavet noget sjovt i nærskak det sidste års tid....

Da der er lavet en del dronningofre i Næsby skulle det imidlertid ikke skorte på kvalificerede partier herfra!

Resultatet af konkurrencen vil blive offentliggjort sidst i marts 2008!





februar 20, 2008

Lagkager over Indslev

På billedet ses 4/6 af Næsby-mandskabet umiddelbart før start: De stridslystne og effektive skakmestre Jakob & Per N. i forgrunden, med dogfight-piloterne Lars & Michael i baggrunden... Kristen B. var ude at motionere hvilket var særdeles fornuftigt (han spillede efterfølgende stærkt undtagen mod skakmesteren fra Peters Skakskole!), mens forfatteren af disse linier - der havde sultet i lang tid og havde tydelige lagkage-abstinenser - spiste af den muligvis forgiftede lagkage....
Vi synes iøvrigt at det var en rigtig dum ide at varme op med lynskak, da det for nogen af os forhindrede yderligere hjerneaktivitet resten af aftenen....

Trods en typisk indsats i 1.runde (5 points af 6 mulige) af gårsdagens hyggelige og gode arrangement i Indslev - Indslevpokalerne - garanterede vores svagelige indsats i 2.runde (2 points af 6 mulige!) en 3.plads i B-rækken.
Men iøvrigt hvem vil dog have en 1.plads? - når man kan vinde en 3.plads?

For at sige det som det var, var der i hvert fald ikke megen hjerneaktivitet at spore hos skakskribenten, der var tæt på at opfylde hjernedødskriteriet allerede inden start, men takket være goodwill fra modstanderne blev der dog 2 kampremiser i den stemningsfyldte og tætpakkede gymnastiksal fra efterkrigstiden, der var præget af et rustikt look, et dejligt højt lydniveau på ca.85 DB ved dørene (lige som på arbejde), dejlig frisk luft fra gangen og tilstrækkelig lysstyrke til bedstemors fingerstrik...
En rigtig god stemning blandt de 96 deltagere, med andre ord!

For ikke at afsløre for meget om klubkammeraternes spil i denne offentlige spalte, kan det blot afsløres at vi lærer faktisk af vores fejl,selv om I ikke tror det!
Og vi er gået i gang med at analysere alle vores partier ned i mindste detalje (en god vane!) og desuden afprøver vi adskillige lagkageopskrifter med jævne mellemrum fremover, således at vi om et års tid igen er klar til Indslevs lagkageturnering, uden at risikere at blive dårlige af at spise for meget lagkage.
Vi var meget tilfredse med den gode og venlige stemning i og udenfor kantinen, og lagkagen var rigtig god,selvom det ikke var bananlagkage, dog må vi tilstå at vi allerbedst kan lide svigermors æblekage som man jo får i Næsby Skakklub.
Vi regner så med at stille med et mere "heavy" hold næste år, formentlig 30 kg mere tilsammen.

Ellers stor ros til arrangørerne som havde gjort et flot forarbejde, og fået et alsidigt udvalg af klubber med, det var bl.a. glædeligt at gense vores skakvenner - bl.a. Karsten Foli (Vejle), som jo vandt vores hyggelige "De gamle skakvenners arrangement" hos Per i efteråret, startende i Indslev med aftenens flotteste skønhedsparti ..... godt gik det også for Jacob Kloch (Middelfart) og den tidligere "Million X -Fynsmester" Carsten Bank Friis, der var så venlig at stille op for Fredericia.
Dermed afslørede CBF iøvrigt sin største svaghed i sit skakspil, som Permand opdagede for mange år siden, nemlig trangen til søde sager.

- Min absolut realistiske konspirationsteori går simpelt hen ud på at det var

a) lagkagerne og

b) det at kunne sidde ved siden af de hyggelige og humoristiske folk fra Næsby Skakklub og fortælle vittigheder ganske uhæmmet...

- der lokkede CBFKrøldrup til Indslev.....

Så CBF´s kommende skakmodstandere ved Fynsmesterskabet bør overveje at medbringe en eller flere lagkager til at lave afledningsmanøvrer med under spillet....
Skyd dog ikke på turneringslederen, han gør jo bare sin pligt.

Gruppe A vandtes naturligvis af FREM på trods af at de ikke havde nogen Næsbyspillere med på holdet, Gruppe C vandtes af vore skakvenner fra Middelfart, naturligvis moralsk styrket af opbakningen fra nogle hyggelige mennesker.
Det er rigtig glædeligt at se Middelfart fit for fight igen, vi krydser fingre for jer!

På billedet ses en af spillerne fra Odense Skakklubs vinderhold!

Så kommer vi til Slutstillingen
- i den allervigtigste gruppe B:

1.Odense Skakklub 8½/12 points
2.FREM 2 7½ points
3.Næsby Skakklub 7 points

4.Fredericia 4 points
5.Evans(Vejle) 3 points.

Det er jo bedre at være med , end at vinde hver gang som vi sagde til hinanden omkring 52 gange på vejen hjem, og vi kan stadig godt lide de sympatiske mennesker på de andre hold, selvom de måske burde have spillet ludo denne aften istedet, MEN vi kan altså ikke lade være med at tænke:
Hvorfor slår Indslev Skakklub sig dog ikke sammen med Indslev Bryghus til næste år, så der både er mad og drikke?
Det vil helt sikkert få afgørende indflydelse på næste års dyster på brættet!


Hvis man vil vide mere kan man følge den alsidige, fremragende og absolut upartiske omtale af arrangementet hos Niels Erik på FSUs hjemmeside ved at klikke her!

I 2.runde pjattede 2 spillere fra Eskakklubben med hinanden om ,at de ikke ville genere hinanden med vilje, så remis nok var sandsynligt, men da det jo var en holdkamp valgte de at spille om det, og da spillerne til sidst kun havde ganske få brikker at flytte med (!) TILSAMMEN blev de nødt til at tage remis, det var det nemlig.

Undervejs blev det imidlertid ganske underholdende:

Michael B.Madsen (FREM 2)
- Per Arnt Racermusen (Næsby Skakklub)

Siciliansk

1.e4 c5
2.Sf3 g6
3.Lc4 Lg7
4.00 Sc6
5.Sc3 d6
6.h3 e5

Hvid og sort spiller hvert sit system! Den hvide opstilling er baseret på at spille f4, derfor spillede sort e5 og "ofrede" feltet d5 til gengæld, men sjovt nok kommer der aldrig en hvid springer derop!

7.d3 h6!?

Sort spiller på gevinst, afslørede han bagefter...

8.Le3

Hvid spiller også på gevinst, afslørede han bagefter.....
- og så er begge jo glade under partiet!

8...Sge7
9.Sd2 Sd4
10.f4

... der kom den som ventet

10...exf4
11.Txf4 00
12.Th4?



Spasskij og Per ville spille 12.Tf2 her, Fritz 10 vil spille 10.Sb3 som man derfor kan kigge på til næste gang....
Bronstein ville måske spille Th4 i et lynparti:)

12...d5!
13.exd5 Sdf5(!)
14.Te4?

14.Lf2!? med sort fordel men måske chancer for kompensation til hvid pga.løberparret

14...Sxe3
15.Txe3 Ld4


Og det var så det!- kunne man tro ved et overfladisk ugle-blik på stillingen...
Men det var det ikke!

16.Df3 Sf5
17.Sf1 Sxe3
18.Sxe3 Te8
19.Te1 Txe3

19...Dh4! og vinder stadigvæk...

20.Txe3 Dg5
21.Sd1



21.....b5?!

Her kikser sort den rigtige plan med
21... Ld7! 22.d6 Lc6 23.Dxf7+ Kh8 og hvid må trøstespise resten af aftenen...

22.Lxb5 Lb7
23.c4 a6
24.La4 Td8
25.Kf1 Lxe3
26.Sxe3

Her kikser hvid den rigtige positionelle plan med 26.Dxe3....

26... Td6

med lige spil til alle.....

27.De4??

Herefter er sort mere lige end hvid og kan afgøre spillet!

27.... f5???

Det var nok en god ide at spille Te6 istedet, det havde samtlige andre Næsby-spillere gjort uden at tøve mere end en times tid.
Desværre havde vi kun ganske lidt tid tilbage her.

28.De8+ Kg7
29.De5+ Df6
30.Dxf6+ Kxf6
31.Sc2



Og pludselig er det HVID der har gevinstchancer!

Lige som en del af de foregående træk blev resten af spillet imidlertid præget af en stadig dalende kvalitet, og til sidst var der kun 6 brikker tilbage i en stensikker remisstilling hvor sort havde tårn og bonde mod hvids løber og bonde, så da ingen af parterne ønskede at trække lod om pointet blev det remis.
½-½

Og da Lars ganske uventet fik løsrevet sig fra sine analyser , kunne Næsbyfolkene endelig køre hjem.

Godnat og sov godt!

februar 18, 2008

Årets skaktræk!

Endelig er det her!

Årets skaktræk!

Se mere ved at klikke på The Chess Journal of Per Arnt (se link til venstre på siden)!

Ugens Skakopgave uge 9 2008

Så er der endnu en skakopgave at løse, denne gang af Pal Benkö


- du finder den ved at klikke her!

februar 13, 2008

Indslev Pokalerne

Ja så er det på tirsdag at vi drager til Indslev med et hold for at kigge på lagkagerne i deres traditionsrige og hyggelige turnering!
Og forresten skal vi også spille skak.....


Pga. skolens vinterferie har vi ikke klubaften mandag i uge 8, men skak vil vi ikke undvære!

februar 12, 2008

General-forsamling


General Napoleon googler tilsyneladende på sin hest...

I går aftes blev der afholdt en vellykket Generalforsamling i Næsby Skakklub, med et godt fremmøde og lækker mad & drikke!

Der var stor ros til bestyrelsen og opbakning fra medlemmerne som synes at klubben fungerer på en rigtig god måde, der er en meget fin social indstilling, og alle bakker op om klubben når der er brug for en hjælpende hånd, samtidig med at der er en god dialog om kommende initiativer.

Der er en masse spændende ideer i støbeskeen, som vil være af interesse for alle medlemmer, uanset spillestyrke, huller i åbningsspillet, brikker i slag, for få brikker at flytte med, at man sidder i træk , tåbelige tidsnødfejl, fornuftig politisk overbevisning eller mangel på samme, sjovt udseende, dårlige vitser , held i kærlighed og uheld i spil etc., altså alt i bedste overensstemmelse med FN´s menneskerettigheder og Danmarks Riges Grundlov af 1848 som man måske husker...

Formandens beretning var fremragende, kassererens beretning var glimrende, diverse valg og punkter forløb uden problemer og mødet blev ledet på bedste vis af den særligt rekrutterede professionelle mødeleder Kristen B.

For første gang i klubbens historie nogensinde (dvs.siden september 1991) blev der udnævnt et Æresmedlem af klubben, nemlig den overraskede kasserer Kristen Sørensen som påskønnelse for hans stabile og fremragende indsats siden klubbens start - og hans iøvrigt venlige væsen som vi sætter stor pris på!

Vi ønsker tillykke Kristen!

Da bestyrelsen ikke har overrakt Kristen andet end titlen endnu, er det nok tid for ham til at skrive en ønskeseddel?

Her ses vores alletiders æresmedlem:



Såfremt bestyrelsen skulle ønske at offentliggøre et officielt referat kan det- qua dialogen hin aften - ikke udelukkes at det bliver på dansk, engelsk,tysk og ikke mindst det førende sprog fransk, af hensyn til vore udenlandske læsere.

med venlig hilsen

Napoleon Bonaparte

generalmedlem af Næsby Skakklub


PS.
En Generalforsamling - det siger sig selv - er naturligvis stedet hvor generalerne forsamles, og bagefter blev der spillet og talt Fransk og andre kulturelle og pseudo-militære emner blev ligeledes berørt, stemningen var nærmest højt belagt, og man noterede sig desuden at majornæsen og rejemadderne som de første forlod selskabet...

Det minder mig iøvrigt om et af mine tidligere partier, som her for første gang bringes siden min alt for tidlige død d.5. maj 1821, som deporteret på øen Sankt Helena i det sydlige Atlanterhav....

Hvid:(General m.v.)Napoleon d.1 af Frankrig
Sort:General Bertrand

Skotsk

1.Sf3 Sc6 2.e4 e5 3.d4 Sxd4? 4.Sxd4

Bedre 4.Sxe5!? Se6 og sort står lidt småklemt..

4...exd4 5.Lc4 Lc5 6.c3!?

Friskt spillet men 6.Lxf7+! er fint for hvid

6... De7?

6...d5!7.Lxd5 Sf6 8.cxd4 Lb4+ 9.exd5 Lxd2+ 10.Dxd2 00 og sort står fint, er en mere nutidig måde at spille på

7.00 De5?

Flyt aldrig dronningen 2 gange i åbningen....?

8.f4!?

Tju-hej hvor det går!
Hør kanonernes torden i det fjerne, og lyden af de engelske sækkepiber kommer ind fra højre!
8...dxc3+ 9.Kh1



9...cxb2??

Istedet 9..Dd4! og sort klarer sig


10.Lxf7+??

Ødelægger en hurtig sejr men giver mulighed for en anden...

10.fxe5! bxa1(D) 11.Dd5 og slut

10...Kd8 11.fxe5 bxca1(D) 12.Lxg8 Le7 13.Db3 a5??


Der fløj en måge forbi og klattede på generalens næse, så hans opmærksomhed blev afledt, halvt i blinde greb han frem for sig og fattede denne bonde som han jo ifølge skakreglerne så skal flytte...
Ak & klage! Der fulgte nu:

14.Tf8+! Lxf8
15.Lg5+ Le7
16.Lxe7+ Kxe7
17.Df7+ Kd8
18.Df8+ mat!
1-0

Salut!

Efterskrift:

Joeh, det var dengang kejseren sejrede over generalen!

Iøvrigt et meget klogt skaktræk af generalen, sådan at spille 13...a5 mod sin chef, synes tidligere avisdreng og Bybud Pierre Arnt du Rasmussen!

PS.Efterfølgende har det vist sig at det ikke var en "Generalforsamling" men et "Medlemsmøde", hvilket jeg dog ikke skal præcisere nærmere/finde søforklaringer til!

februar 10, 2008

Næsby Skakklub - Gelsted Skakklub del 2


THE FINAL COUNTDOWN!

I holdkampen i serie 1 gruppe 2 i mandags mellem de 2 klubber, blev der spillet mange spændende partier i den tætte match, som til sidst tippede kraftigt til Næsby fordel, efter en rigtig god holdindsats præget af kampånd og stærke nerver!
Her kigger vi på et par af partierne:

Lars Munk Jensen(Næsby)
- Kurt Olsen(Gelsted)


I diagrammet har hvid netop spillet Tb7 for at indkassere bonden på b5, men sort kan faktisk holde på bonden da der er en "evig trussel" på det hvide tårn efter 31....Te7! 32.Tb8 Ld6 osv. med lige spil.
Her var tiden vist lidt fremskreden så der fulgte istedet

31... Td6
32.Lxb5 Lxb5
33.Txb5


med gevinststilling til hvid, der fulgte videre

33... Td1+
34.Kg3 Le7
35.h3 Td7



Og Lars realiserede sin fordel med det længe planlagte og for sort højst ubehagelige træk
36.g4! fxg4
37.hxg4 Kf7
38.Ld4 Lf6
39.Lxf6 Kxf6
40.Kg3 Ke6(?)
41.Tb6+ Kf7
42.Tb4 Te7
43.Kf4 Kg7
44.Txe4 g5+
45.Kf3


45.Kf5(!)

45...Tf7+
46.Kg3 Kg6
47.Te6+ Kg7
48.f4 gxf4+
49.exf4
og sort opgav 1-0

Og nu over til noget helt andet, som Monty Python´s Flyin´ Circus ville udtrykke det:

Chresten Nielsen (Gelsted)
-Per Arnt Rasmussen (Næsby)

I denne nogenlunde jævnbyrdige stilling, med stærke springere på henholdsvis d5 og e5, er hvid blevet bekymret for sin bonde på d3 og sælger den - måske med et kig på uret - med det lidt for aktive træk

21.d4 ? cxd4
22.Lg5 f6
23.Lf4 Sd3!?


Konsekvent, istedet for g5.

24.Txd3!?

Konsekvent, men bedre måske 24.Tc6!?

24...Lxd3
25.Lxd6 f5
26.Lxb8 Txb8
27.exf5 gxf5
28.Sf4 Le4

29.Se6?

29.Tc7! istedet aktiverer tårnet uden at aktivere sorts løbere :)

29...Lh6(!)
30.Tc7 Le3+
31.Kf1 d3
32.Lxe4 fxe4
33.Tg7? Kh8
34.Tg4? Tc8
35.Sg5 Tc1+


Som planlagt og derfor spillet lidt (for) hurtigt af sort, også godt var 35..Tf8+!

36.Kg2 Tg1+
37.Kh3 Lxg5
og hvid gav op. 0-1


Her ses sort efter partiet:



Desværre er det ikke muligt at bringe de øvrige partiers højdepunkter, da partilisterne ej haves...
Men Næsby-spillerne viste skam gode takter i de afgørende faser af partierne, her skal blot nævnes at vi bl.a. ikke bringer eksempler på Vagns gode forsvarsspil, Kristens Boa Constrictor-agtige positionsspil, Sunes gode åbningsspil og Per Nielsens fantastiske kampånd - altsammen set med subjektive briller i udvalgte faser af partierne....

Og dog! - et af partierne som vi ikke har - havde et interessant åbningsspil, idet det leder tankerne hen på et kendt parti fra gamle dage:

Tarrasch
-Lasker
Berlin 1916, 2.matchparti!


1.e4 e5
2.Sf3 Sc6
3.Lc4 Sf6
4.Sc3 Sxe4
5.Sxe4 d5
6.Ld3 dxe4
7.Lxe4 Ld6
8.d4 exd4
9.Sxd4 00
10.Le3 Dh4
11.Lxc6?

Måske ligefrem en positionel fejl, sådan at slå på c6 med løberen!

11...
bxc6
12.g3?!


Svækker efter min mening stillingen afgørende på de hvide felter, måske bedre 12.Dd3, nu er det spil til et mål!

12...Dh3
13.De2 c5
14.Sb3 Lg4
15.Df1 Dh5
16.Sd2 Tfe8
17.Tg1 Tab8
18.Sc4 Le5
19.h3 Lxh3
20.De2? Lg4
21.Dd3 Tbd8
22.Sxe5


Hvad skal hvid dog gøre?

22...Txd3 23.Sxd3


23...Txe3+!
24.opgivet 0-1


Den er gal på e2 om lidt!


Og dermed er The Final Countdown indledt, idet Næsby Skakklub ikke vil protestere mod at vinde gruppen og rykke op i Fynsserien- HVIS det altså skulle lykkes.....

Man skal iøvrigt ikke tro at klubbens oprykningsplaner stopper her, næh nej vi vil skam gerne spille os op i Bundesligaen!

Kommentarer: Per Arnt Rasmussen - indimellem med lidt assistance af assistent Fritz som dog ikke ville være helt enig!

februar 06, 2008

En skakengel

Hvordan ser der ud i himlen? Et spørgsmål som mange har stillet sig gennem tiden. Med Gelsted-matchen vel overstået og en måske oprykning i sigte giver jeg her et bud.

Nemlig supermodel og super skakspiller Carmen Kass, som bliver belønningen her på bloggen for sejren over Gelsted.

I kan læse mere om Carmen her.

Gevinst gegen Gelsted

Ja, ja und immer Ja.
Det gik bare godt mod Gelsted. 6 1/2- 1/2 blev det til efter en spændende kamp, hvor den store sejr ikke var givet før til aller sidst.

Jeg lagde ud med at vinde en officer i 8 træk, og så var det parti ligesom på plads.

Vagn kom også godt fra start, da hans modstanderen også var i gave-humør og gav en af de tykke væk tidligt i partiet. Og senere kørte Vagn sikkert pointet hjem.

Det gjorde Kristen B. også, da han efter fint åbningsspil stille og roligt kørte hans modstander over. Et parti hvor fordelen blev bibeholdt hele vejen hjem.

Per Arnt spillede et spændende parti mod Chresten Nielsen. Undervejs var jeg ikke sikkker på hvem som havde fordel, og det var faktisk først da Per spillede det dræbende sidste træk, at jeg blev overbevidst om at han ville vinde.

Lars måtte også kæmpe for pointet, som blev vundet i et fordelagtigt splutspil med bonde mere.

Så var der Sune, som desværre kom satsede lidt for meget i en ellers lige stilling. Og så kom Gelsted også på tavlen.

Flemming stod rigtigt fint hele vejen, og selv om han ikke vandt i angreb, så var slutspillet også vundet. Desværre var han ikke lige opmærksom på gevinstplanen og tog mod remisen i det uligefarvede slutspil.

Til sidst sad Per Nielsen med en kvalitet under. Og jeg kan ikke rose Per nok for en fantastisk fight, som mundede ud i det hele point, efter et parti, hvor Per hele tiden søgte chancerne i stillingen og holdt spillet flydende. Jeg syntes det var aftenens parti.

Men alt i alt skal vi ikke klage. 6 1/2 point var mere end vi havde håbet på, og nu ser det jo rigtigt godt ud med chancerne for at rykke op med to kampe tilbage.

PS. Helt tomhændet gik Gelsted ikke hjem, for Chresten Nielsen løste Per Arnt's skakopgave rigtigt og vandt en størrer flaske øl!
Vi siger tillykke....