juni 19, 2007

Fantastisk - Amazing - Wunderbar

Som I kan se i venstre hjørne på bloggen er der kommet et nyt link. Et link til Per Arnt's nye skakblog, - på tre sprog!
En blog der vil have til formål at vise sjove og spændende skakpartier, krydret med lidt historie.

Indtil nu ser det rigtigt spændende ud. Jeg har i hvert sjældent set en skakblog på 3 sprog. Og skulle du tabe pusten i det tyske, Per - så er det i orden!

Og dejligt at vi får endnu mere kød/meat/fleisch på Næsby skakklubs blog.

Ny kalender

Så er kalenderen for efteråret 2007 lagt på siden. Klik her og se programmet.
Som I kan ses starter vi op den første gang 13 august nede hos Per på Bakkeskråningen med noget sommersjov i haven. Eller hvis vejret ikke tillader det, - noget alvorlig efterårsskak indendøre:)

Mandag den 20 spiller vi så på skolen igen. Det gælder 1. runde i klubturneringen! Så det er lige på og hårdt.
Dog ikke mere, end at der er gratis øl, sodavand og marcipanbrød til alle medlemmer. Også hvis der skulle komme nye!

juni 16, 2007

Velkommen til Per Arnt

Velkommen til vores nye medlem Per Arnt. Som vi jo allerede kender fra en god og hyggelig foredragsaften oppe i klubben tidligere på året.
Ud over at forstærke vores hold i den kommende serie 1. sæson, vil Per også gerne undervise/underholde lidt på udvalgte klubaftner når vi starter op igen.

Forøvrigt holder vi bestyrelsesmøde på mandag, hvor vi planlægger efteråret. Umiddelbart derefter vil I kunne se programmet her på siden.

Skak hos Per Arnt

Tak til Per for en hyggelig aften med skak, lagkage, kaffe og øl på Bakkeskråningen i mandags.

Husk at vi spiller igen nede hos Per mandag den 26 juni. Tag gerne skakspil, ur og brikker med.
Og måske lidt at spise!

Også tak til hundene for god ro og orden!