
Ellers er den her - og lidt mere som sædvanlig!
KONTAKTANNONCE:
Næsby Skakklub søger skakspillere som vil være med til at udvikle klubben, gøre den stærkere og bredere!
Vi vil fortsat være en klub som rækker ud over de 64 felter, hvor skakspillet, de sjove indfald, humoren, tju-bang-skak og det sociale hænger godt sammen.
Vi vil gerne være flere, så vi kan inspirere hinanden og blive dygtigere.
Spillere som også har denne tilgang til klubliv og skak, er meget velkomne!
Følg med her på siden, eller ring til
Per Arnt Rasmussen 40 89 28 72
- eller send en email til Per
Skaksæsonen starter op igen først i august, se kalenderen ude i venstre side, som ventes opdateret igen 8.juni 2008!

Næsby Skakklub er for spillere med spillestyrke og rating mellem ingenting og 2875!
Uanset din spillestyrke vil du få hjælp og mere eller mindre gode råd fra klubbens øvrige medlemmer, som passer til dine skaklige ambitioner i mange år frem!
Såfremt du måske endda vejer lidt for meget, har mistet noget af håret, og var en lille smule talentfuld da du var ung kan vi nok godt lide dig alligevel,du vil i hvert fald kunne finde ligestillede :)
Er du ung eller ældre?- så glæd dig bare over den skakverden der ligger åben for dine fødder, og det kammeratskab og den megen fornøjelse som skakken kan bringe, uanset hvordan det går en her i livet…
Fynsserien
Nå ja, så er vi rykket op i Fynsserien, det var egentlig ikke med vilje men vi kan jo godt lide at spille skak, så pyt:)
Vi vil også gerne være flere, fordi vi gerne vil have et 2. hold, som kan puste 1. holdet i nakken, og fordi vi ved at det at have 2 hold kræver mange spillere, så alle får tilgodeset deres ambitioner.
FORBEHOLD
Da vi forventer en forholdsvis stor respons, må vi desværre tage forbehold for at vi ikke har ubegrænset plads i klubben, her gælder først-til-mølle-princippet for de første 30 nye henvendelser!