Hvid trækker!
Det går godt!
Det går faktisk rigtigt godt i holdturneringen, hvor vi vandt en komfortabel sejr på 4 1/2 - 1/2 over Nr. Åby.
Lars vandt et fint angrebsparti i lidt over 20 træk, hvor såvel modstanderens konge og dronning var fanget midt på brættet. Jeg vandt også i lidt over 20 træk, da min modstander var så flink at forære mig en officer.
Jacob vandt et fint parti, hvor han med sort i fransk flot forstod at udnytte svaghederne i den hvide stilling.
Vagn spillede remis. Og det var vidst meget retfærdigt i et parti som så ud til at være ret lige det meste af vejen.
Og så var der jo Rasmus! Jeg tror at i de ca. 20 år jeg har spillet skak, har jeg vel ofret min dronning en 3-4 gange i seriøse partier.
Men da har Rasmus jo en anden tilgang til spillet! - For TREDJE gang i årets holdturnering ofrede han med succes sin dronning i et fantastisk flot parti.
Se det her og nyd det!
Hvid: Rasmus Donbæk
Sort: John Dalberg
1. e4-e5
2. Sf3-Sc6
3. d4-exd4
4. Sxd4-d6(?) - noget passivt
5. Sc3-Se7? - meget mere passivt
6. Lg5-f6? - rigtigt passivt, og en fatal svækkelse af e6
7. Lh4-Ld7
8. Lc4-Se5
9. Se6? for forceret. Rigtigt var Lb3, og presset mod e6 opretholdes.
9. - Dc8! - nu tvinges hvid til at forsimple stillingen.
10. Sxf8-Sxc4! - den løber skal væk.
11. Sxd7-Dxd7
12. o-o - 0-0-0 Så er der lagt op til kamp
13. Dd4-Sb6
14. a4-Sc6
15. De3-Tae8
16. f3-De6 - her var jeg noget nærvøs på Rasmus's vegne. Umiddelbart står den hvide dronning lidt usikkert, når sort skyder bønderne frem.
17. b3-d5
18. Lg3! - nu besvares d4 med Df4 og gaflen ophæves
18. - g5
19. Sb5-Te7
20. a5-d4
21. Sxa7+!! - så begynder løjerne!
Se diagrammet øverst!
21. - Sxa7
22. bxb6!-dxe3
23. bxa7-Kd7
24. Tad1+-Ke8
25. Txd8+-Kf7
26. a8D-Db6
27. Te1-e2+
28. Lf2-Opgivet
Jeg syntes at det er et fantastisk parti. Selv om John sikkert kunne have spillet anderledes, og bedre, for at begrænse skaderne, kan jeg ikke se andet end at dronningeofret er helt korrekt. Og flot at Rasmus har modet til at spille så spændende varianter.
Og lige for en god ordens skyld så lover jeg at bringe alle partier fra klubben her på bloggen, - hvis dronningen bliver ofret!
Også fra andre end Rasmus!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar