august 28, 2007

Jacob i Tour de Vestfyn

Jacob har spillet med i Tour de Vestfyn. Og det med et glimrende resultat, som har givet en ratinggevinst på 95 point.
Han fik 3 1/2 af 5 point og har nu 1502 i rating, efter at have spillet mod flere stærke spillere.

Gennem turneringen blev det selvfølgelig til flere gode partier. Et af dem kan man se på Fyns skakunions hjemmeside

Løsning på sidste uges skakopgave

Løsning på sidste uges opgave: 1.Dxg6+! fxg6 2.Lxe6+ Kf8 3.Th8 + mat!

Vi ønsker tillykke til JONAS SØSKOV som selv havde fundet frem til den rigtige løsning!

PS. Diagrammet er lidt længere nede på siden (hvis man har glemt det!)

Klubmesterskab på internettet

I går mandag var der en god stemning for at vi afholder et alternativt klubmesterskab på nettet. Nærmere bestemt på hjemmesiden eskak.dk

Per, Kristen og jeg spiller allerede derinde, og vi syntes det kunne være sjovt at vi i Næsby skakklub også havde mulighed for at spille med hinanden på internettet.

Så tænk over det! - Vi starter nok op inden for den næste måneds tid. Mere følger på mandag og her på bloggen!
Men allerede nu kan man jo helt uforpligtigende oprette sig som medlem i e-skakklubben.

Referat af handicapturneringen 27/8

Redaktøren af bloggen har modtaget disse i hast neskrevene linjer af vores nye meget aktive medlem Per Arnt.
Og dem skynder jeg mig selvfølgelig at bringe. Men inden da vil jeg godt takke Per for et godt initiativ og en god, hyggelig og anderledes klubaften - mere af det!

Og så til det egentlige:

Slutstilling fra Handicapturneringen:

1. Klubmester Michael Larsen 4/4 points + Vandrepokal 2.Vagn Hansen 3½ points 3.Kristen Bjørn Christensen 3 points 4. Per Arnt Rasmussen 2½ points 5.Jakob Jensen & Jesper Søskov 2 points 7. Sune Zimmermann,Jonas Søskov,Kasparovrasmus Donbæk Knudsen 1 point 10.Kristen Sørensen 0 point.

Deltagerne var meget engagerede og havde en god aften, ikke mindst da dertil sidst var præmieoverrækkelse med personlige præmier fra klubben til alle, bl.a. valgte nogen præmier efter hvad de kunne glæde deres kone med(!), mens de 2 hundeejere Kristen og Per valgte henholdsvis tyggeben og hundeguffer som deres præmie....

Der var en række bemærkelsesværdige og gode præstationer, bl.a. Vagns andenplads, Kristen B.´s 3.plads og Jesper og Jonas´s gode resultat - detvar første gang at Jesper var i klubben, så han har altså øvet sig hjemmefra med sønnen Jonas, der stillede op for anden gang hos de voksne!
Vagn viste dyb koncentration og rutinen gjorde sig gældende undervejs, ligesom Kristen B.´s åbenlyse skaktalent og forståelse af spillet også kom til sin ret!
Resten af deltagerne brugte for meget tid på at grine og drikke kaffe til at udgøre en fare for Klubmesteren, men deres resultater er noteret i glemmebogen.

At Klubmester Michael vandt skyldtes udelukkende at han spillede bedre end os andre, det var rent talent, han var på ingen måde heldig og modstanderne i den kommende holdturnering kan godt begynde at ryste i bukserne!
Turneringen spilledes efter alle mulige mærkelige regler, som nok var et handicap for nogen, og en fordel for andre, bla. skulle spillerne i en af runderne bytte side 2 gange i partiet, ligesom der blev spillet med tidshandicap og materiale-forgave samt Fischerskak. Da turneringen var en succes er det egentlig ikke umuligt at et lignende arrangement laves næste år....

august 23, 2007

Hold øje med Lokalavisen

Mandag aften var Jens fra Lokalavisen på besøg i klubben. Det kommer der en artikel ud af, som bliver bragt i næste uge under avisens tema om Næsby.

Sæt kryds i kalenderen

Søndag den 28 oktober fra klokken 11-15:00 afholder Næsby idrætsforening "Aktivitets og sundhedsmesse" i Næsby hallen. Og der skal vi selvfølgelig være med og spille skak, - og måske få nye medlemmer!
Så sæt kryds i kalenderen, - jo flere vi kan komme desto bedre.

Lidt edb problemer

Øh, nu havde jeg ellers så meget at vise her på bloggen - flot gevinstparti fra Jacob, ugens skakopgave fra Per og lidt fra den første klubaften i år.
Og så driller min computer, og gider ikke uploade skakdiagrammer eller lave links.

Det bliver forhåbentligt løst i løbet af et par dage.

Ugens Skakopgave



HVID TRÆKKER OG SÆTTER MAT I 3 TRÆK

Pga.stærk tidsnød havde sort overset en lille finesse som tilfældigvis findes i denne stilling.....Han var naturligvis så sportslig at spille til mat.
Løsninger afleveres i Pers høje sorte hat eller pr.email, sidste frist ermandag d.27/8 kl.19!
Ugens præmie er den fremragende skakbog "Kunsten at vinde i skak" af Keres &Kotov (det er en brugt bog.)
Der er en ny opgave hver mandag, så længe der kan findes på forskellige/sjove præmier (alt mellem Himmel & Jord)!

august 15, 2007

Øl, sodavand og marcipanbrød

Mandag den 20. august starter vi op igen i skakklubben. Og alle gamle og nye medlemmer er selvfølgellig velkomne.

Man kan sige at vi starter såvel hårdt som blødt op. Hårdt på den måde, at vi lægger ud med 1. runde i klubturneringen. Blødt på den måde, at der bliver mulighed for at spise (marcipan)brød dertil, som klubben giver!