Redaktøren af bloggen har modtaget disse i hast neskrevene linjer af vores nye meget aktive medlem Per Arnt.
Og dem skynder jeg mig selvfølgelig at bringe. Men inden da vil jeg godt takke Per for et godt initiativ og en god, hyggelig og anderledes klubaften - mere af det!
Og så til det egentlige:
Slutstilling fra Handicapturneringen:
1. Klubmester Michael Larsen 4/4 points + Vandrepokal 2.Vagn Hansen 3½ points 3.Kristen Bjørn Christensen 3 points 4. Per Arnt Rasmussen 2½ points 5.Jakob Jensen & Jesper Søskov 2 points 7. Sune Zimmermann,Jonas Søskov,Kasparovrasmus Donbæk Knudsen 1 point 10.Kristen Sørensen 0 point.
Deltagerne var meget engagerede og havde en god aften, ikke mindst da dertil sidst var præmieoverrækkelse med personlige præmier fra klubben til alle, bl.a. valgte nogen præmier efter hvad de kunne glæde deres kone med(!), mens de 2 hundeejere Kristen og Per valgte henholdsvis tyggeben og hundeguffer som deres præmie....
Der var en række bemærkelsesværdige og gode præstationer, bl.a. Vagns andenplads, Kristen B.´s 3.plads og Jesper og Jonas´s gode resultat - detvar første gang at Jesper var i klubben, så han har altså øvet sig hjemmefra med sønnen Jonas, der stillede op for anden gang hos de voksne!
Vagn viste dyb koncentration og rutinen gjorde sig gældende undervejs, ligesom Kristen B.´s åbenlyse skaktalent og forståelse af spillet også kom til sin ret!
Resten af deltagerne brugte for meget tid på at grine og drikke kaffe til at udgøre en fare for Klubmesteren, men deres resultater er noteret i glemmebogen.
At Klubmester Michael vandt skyldtes udelukkende at han spillede bedre end os andre, det var rent talent, han var på ingen måde heldig og modstanderne i den kommende holdturnering kan godt begynde at ryste i bukserne!
Turneringen spilledes efter alle mulige mærkelige regler, som nok var et handicap for nogen, og en fordel for andre, bla. skulle spillerne i en af runderne bytte side 2 gange i partiet, ligesom der blev spillet med tidshandicap og materiale-forgave samt Fischerskak. Da turneringen var en succes er det egentlig ikke umuligt at et lignende arrangement laves næste år....
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar