november 26, 2007

Rapport fra Andeby


Endelig blev det “Anders And-Legene 2007”!

Som et visionært initiativ der passer til det moderne samfunds levevilkår, findes der som bekendt den fantastiske Eskakklub på nettet, hvor bl.a. Næsbys spillere muntrer sig i timevis foran skakbrætterne på skærmen, som et supplement til den virkelige (skak-)verden!

Da vi i Næsby Skakklub opfandt vores egen Eskak-klubturnering her i eftersommeren, som et sjovt supplement til de almindelige turneringer, fandt vi ud af at det var rigtig hyggeligt når vi sad der kl.22 om aftenen for at spille lidt skak, og kunne se at det gjorde klubkammeraterne også, og så kunne vi skrive lidt til hinanden, mens vi kiggede på hinandens partier, og læse vitser og kloge/mindre kloge udtalelser fra Eskakklubbens øvrige 500 medlemmer - ja det var næsten som at være der selv!
Nu er tempoet sat lidt ned i partierne og en del er afsluttet, dog uden de store julegaver endnu, men det kommer nok i løbet af december!

Webmaster Brian Lundgaard var så venlig ud af egen lomme at starte denne skakserver for et par år siden, og den bliver bare bedre og bedre , denne gennemprøvede og gennemtænkte løsning, der med psykologisk-pædagogisk omtanke retter sig mod alle typer af skakspillere og deres behov for forskellige måder at spille skak på, kombineret med det sociale element. Prisen for at spille der er ganske overkommelig for alle, nemlig 0 kr!

Undertegnede har spillet i Eskaklubben i flere år, således også holdskak i 1.Division , som er den fornemste række, og hvor det efter et par forgæves tilløb, nu i år endelig blev til 1.pladsen & dermed en slags ”Danmarksmesterskab” til mit hold som i år hedder ”Anders And & Co”, en meget sigende samfundskritisk og videnskabelig navngivning for holdets 40+-årige Donaldister… Der spilles på 4-mandshold i 7 Divisioner med 7 hold i hver division, altså i alt knap 200 spillere i gang samtidig!

Holdturneringen starter ca. et par gange om året! Hvis man skal sammenligne med noget, må det være det engelske system med virkelige weekend-turneringer der jo gav nogle stormestre hen ad vejen, blot er dette meget nemmere at administrere og kræver mindre af de fysiske rammer, præmier osv., men til gengæld er det vældig lærerigt og sjovt!

Betænkningstiden til hele partiet i holdturneringen er 30 dage pr. spiller pr. parti, og det kan faktisk godt blive lidt stressende i en travl hverdag, hvis man er kommet til at starte på at spille lidt for mange partier i Eskakklubben samtidig….

Om vores hold (gennemsnitsraing 2218)må siges at det var ikke så ringe et hold, på bræt 1 farmand Thomas Nepper , p.t. Herning, tidligere Rusland, bræt 2 Leif Buch (Nykøbing F) den mest aktive spiller i Eskakklubben og bræt 3 Niels Rasmussen (Albertslund), en meget skrap korrespondanceskakspiller, og bræt 4 Per Arnt Rasmussen (Næsby), hundefar til Bella & Sille, de 2 kloge skakinteresserede hunde…. Måske var vi favoritter på papiret men de andre hold spillede nu ganske godt og det blev meget spændende hvad det ville ende med, især førte De smukke lemmedaskere turneringen alt for meget synes vi!

Om Pers indsats må siges at det nok var nogenlunde som forventet - jeg må tilstå at der var alt for mange remiser – hele 2 - for mit vedkommende, det var næsten ikke til at holde ud! Den ene remis var en hurtig pølseremis, efter at have kikset en åbningsfordel mod Søren Mejrup fra De smukke lemmedaskere (vores værste konkurrent - med gennemsnitsrating 2059 - som vi overraskende tabte til!) blev vi enige om at stillingen var for kedelig at spille videre på, mens den anden remis først kom i stand i de sidste dage af den betænkningstid vi havde tilbage, i en meget gunstig stilling mod Kim Jørgensen fra The Dream Team (med gennemsnitsrating 2130 – Kim er desuden webmaster for Ølgod Skakklub, check selv deres hjemmeside :).
Remis blev det mest fordi det nok ville få vores 1.bræt Thomas til at acceptere remis også, og dermed ville vi få ½ point mere end de skrappeste modstandere i slutstillingen…så i løbet af en eftermiddag, hvor det var tydeligt at de involverede parter hele tiden var inde i Eskakklubben for at se hvad der skete i partierne, var det hele pludselig slut i løbet af måske15 minutter…. Og så kunne vi atter trække vejret…

Her følger et enkelt parti som kan være af interesse for såvel kommende modstandere på brættet, som de der godt kan lide lidt sjov skak:

Brian Lundgaard (1707) - Per Arnt Rasmussen (2063) [A82]4. holdturnering, 1. div. E-skakklubben, 02.09.2007

Hvid er opfinderen af Eskakklubben, den genialt kreative psykolog Brian Lundgaard!
Brian havde en revanche til gode hvilket man straks ser på åbningsvalget!
1.d4 f5 2.e4!? Stauntongambitten, opkaldt efter den engelske mester Howard Staunton. Altid rart at spille mod den - for så ved man at hvid ikke går efter remis! 2...fxe4 3.Nc3 Nf6 4.f3 d5 5.fxe4 dxe4 6.Bc4!? Nc6 7.Nge2

Hvad skal sorts plan være? I denne type stilling med stor ubalance er et enkelt fejltræk nok til at tabe partiet så begge parter skal se sig godt for - i de følgende træk brugte jeg en del betænkningstid for ikke at lave dumme tabstræk - jeg vælger istedet en sund og solid fortsættelse!

7...e5 [7...Bg4 var den anden interessante mulighed for at presse hvid lidt] 8.Bg5 Be7N Et typisk N-træk! Det skriver Fritz altid når man typisk laver et træk den ikke kender fordi man ikke kan huske teorien og så spiller forkert...denne gang blev det hele imidlertid checket i teoribøgerne, som viste sig at være fyldt med fejl og dårligt spillede partier! Valget faldt derfor på det solide Le7 som åbenbart ikke var spillet før...

9.Bxf6 Bxf6 10.Nxe4 Bg4 11.c3 exd4 12.0-0 [12.Nxf6+? er hvad jeg vil kalde et NN-træk! Et No-Name-træk udført af en der senere helst vil glemme han har spillet sådan... 12...Qxf6 13.Qc2 0-0-0-+] 12...Qe7 13.Nxf6+ gxf6 14.Qb3

Det ser lidt luftigt ud omkring de sorte majestæter, så det gælder om at komme væk, mens det for hvid gælder om at bruge dåseåbner-metoden (hul igennem-for enhver pris)...

14...Bxe2 15.Bxe2 [15.Qxb7 er ikke klogt, det koster for meget tid at sende Madame på skovtur 15...Kd7 16.Bxe2 Qxe2 17.Rxf6 Ne7-/+] 15...0-0-0-/+


Pyha! Så fik jeg endelig rokeret i sikkerhed og det ser ud til at være spilleligt for sort...dog var jeg lidt bekymret stadigvæk, så meget at jeg drømte om stillingen mens jeg sov! - For hvis hvid nu eller senere spiller f.eks Lg4+ må han kunne holde stillingen flydende.. [15...Qxe2?? ville ikke være det optimale, men nok sådan Napoleon ville have spillet 16.Rae1 og tak for kaffe!]

16.Bf3 Qc5 [16...d3 17.Kh1-/+] 17.Kh1? [17.cxd4!? var ikke dårligt! Mest uklart synes jeg 17...Rxd4 18.Kh1=/+] 17...d3-/+ 18.Rad1 Rd6 primitivt spil, ikke spor romantisk skak, men uhyre effektivt, sådan at beholde sin superbonde..faktisk kunne jeg ikke finde på noget smart men vidste at det formentlig ville være irriterende at spille mod sådan en der bare holder bonden istedet for at lave sjov og ballade.

19.Rfe1 Qb6 20.Qxb6?-/+ Denne afbytning letter sorts spil, nu er chancen for at sætte mat på f.eks b7 forsvundet! 20...axb6 21.Bxc6 bxc6 22.Rd2 Rhd8

og sort vinder slutspillet uden større fare...

23.c4 [23.Kg1 f5-/+] 23...Rd4 24.b3 b5 25.Rc1 Re8 [>=25...f5-/+] 26.h3?? [>=26.Kg1-/+] 26...Re2-+ 27.Rcd1 Rxd2 28.Rxd2 bxc4 29.bxc4 Kb7 30.Kg1 Kb6 31.Kf2 Kc5 32.Ke3 Kxc4 33.Rd1 Rd8 [33...c5!? var endnu bedre siger Fritzen 34.Rc1+ Kd5 35.Rf1-+] 34.Rc1+ Kb4 35.Kd2 c5 36.a3+ Kb5 37.Kc3 c4 [>=37...f5-+] 38.Rd1 Kc5 39.Rf1 d2 40.Rd1 [40.Kc2 c3! 41.g4-+] 40...Rd3+ 41.Kc2 Rxa3 42.Kxd2 Rd3+ 0-1

Ingen kommentarer: