februar 28, 2008

Den er næsten hjemme!

En ny agressiv Lars går "All in" allerede i åbningen, mens Erling forsøger at stoppe de hvide brikkers fremmarch.

Michael får Søndersø's eneste sejr efter et fint parti mod Vagn.
Sune i et koncentreret øjeblik, inden jakken kom af og hele pointet kom i hus mod Petur.
Bum, bum - en springer har jeg for dronningen, hvis jeg nu får to tårne mere, - er det så ok? Kristen Bjørn i et roligt øjeblik inden Poul Nielsen begyndte at angribe og ofre.

(foto: Per Arnt)


Nu skal man jo som bekendt passe på med at sælge skindet før bjørnen er skudt. Men det er da lige før at vi kan betragte oprykningen til Fynsserien som en kensgerning.
For med sejren på 7-1 over Søndersø skal der vidst mere end mirakler til for at vi kan blive passeret i sidste runde.

Matchen gav nogle spændende partier, hvor vi havde heldet meget på vores side. For det første kom vi hurtigt til at føre 2-0, da Søndersø kun stillede med 6 mand. Lidt træls...for det er jo altid skak man kommer for at spille.

På 7 bræt udspandt der sig en rigtigt kampparti, hvor Kristen B. trak det længste strå til sidst. Men efter et meget omskifteligt parti, hvor Poul fra Søndersø på et tidspunkt ofrede en springer for at true med mat. Kristen kunne da have givet sin dronning for to tårne mere, men valgte en variant, hvor han burde have tabt. Men lykken står som bekendt den kække bi, og så var der endnu et point til Næsby.

På bræt 6 spillede Vagn mod Michael Nielsen- og tabte. Og hvis jeg skal være ærlig, så jeg ikke meget af det parti, og er nok ikke den rette til at referere det. Kun var det mit indtryk, at Michael lagde et godt pres på hele partiet, som i sidste ende gav Søndersø sit eneste point.

På bræt 5 fik vandt Per Nielsen uden kamp.

Kamp var der til gengæld på bræt 4, hvor Sune vandt sit første parti i år. Per Arnt har lovet at kommentere det lidt senere her på bloggen, så jeg skal ikke gå i detaljer, kun skrive: Godt kæmpet, Sune - fortjent sejr, efter mange tilløb i de forgangne partier i holdturneringen.

På bræt tre spillede jeg mod Kaj Hansen. Og han var vældig flink mod mig. Efter en helt lige åbning, hvor der ikke var noget særligt på fære, fik jeg pludselig foræret en kvalitet, og så var det parti færdigt, næsten før det var begyndt.

Lars spillede skarpt på bræt 2. G4 mod hollandsk. Tilsyneladende et åbningsvalg som skulle modvirke en ellers ofte brugt taktik: lige slutspil spillet i tidsnød og med sikker gevinst! Og taktikken lykkedes. Intet slutspil og ingen tidsnød. Sådan!

På bræt 1. spillede Per og Dennis et fint parti. Og specielt Dennis havde stor ære af partiet mod en på papiret meget stærkere modstander. Som efteranalyserne vidste, så havde Dennis bestemt sine chancer for at få store fordele.
Men det hele endte i et slutsspil med Pers tårn mod Dennis springer/løber. Og afgørende for Per blev pludselig en fjern fribonde. Så endnu et point til Næsby, så det hele endte på 7-1. Nok lige i overkanten i forhold til spil og chancer som man siger i fodbold og skak.

Ingen kommentarer: