Ved Årets DM i Silkeborg her i Påsken deltager 8 fynboere, dog ikke nogen af os da vi skal slappe af!
Derimod spiller vi på mandag d.10 marts sidste runde i Holdturneringen mod Højfyn, og det sker såmænd i Middelfart.
Medmindre naturkatastrofer indtræffer har Næsby Skakklubs hold klaret sig så godt i Holdturneringen, at oprykning til Fynsserien er en realitet inden sidste runde.
Vi har været lidt heldige i en enkelt match mod Middelfart (det havde vi faktisk hellere undværet), men ellers spiller vi nok ikke så ringe endda - og dog, vi er os selv stadigvæk uden primadonna nykker, og kommer til Middelfart for at spille skak og hygge os!
FSU´s holdturnering har inden sidste runde 2 foreløbige "maxister" (ikke at forveksle med marxister) som begge har vundet samtlige 6 partier, og det er såmænd Michael Larsen og Per Arnt Rasmussen(stor fan af Groucho Marx) fra vores skakklub :)
Lars Munk Jensen har ikke været lige så heldig og har afgivet ½ point ud af 6 mulige!
Grunden til at vi nævner dette er dels at de 2 førstnævnte muligvis kan vinde en eller anden præmie fra FSU ved at vinde alle deres 7 partier, dels primitiv psykologisk krigsførelse inden sidste runde....
Lægger man disse 3 herrers points sammen svarer summen heraf såmænd til deres forventede score tilsammen, de er jo 3 af Danmarks mestre.... og 2 af dem har nået deres hidtil højeste ratingtal pga. dette :)
Resten af holdet har ligeledes klaret sig glimrende til nu, men det vil vi ikke afsløre her, så det skriver vi ikke :) :) :)

Her ses formand Michael i muntert lag
Hvis læseren af disse linier skal varme lidt op til sidste runde, kan man kigge lidt på DM-hjemmesiden, og her viser det sig at arrangørerne har lavet en lille konkurrence med 8 sjove skakopgaver som nok er værd at øve sig på :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar