august 18, 2008

Tænk og vind!

"Tænk og vind!" var overskriften for aftenens fremragende foredrag af den beskedne men især eftertænksomme og velbegavede formand Michael (med en IQ på 172 iflg.Mensa, iøvrigt det samme som Bobby Fischer).
Ved foredragets start var fremmødet ikke så stort, men vi ved jo hvordan mange skakspillere har det med at overholde tider, så det var ikke overraskende at ikke alle Næsbys medlemmer var kommet sig over chokket over at ferien var ovre og den barske virkelighed med arbejde og seriøse skakstudier påbegyndt.....
Michaels gennemtrængende tenor kunne høres over det meste af skolen, og da han afslørede hidtil hemmeligholdte pædagogiske overvejelser om hvordan man tænker - og ikke mindst vinder - i skak, blev selv skakmedlemmer fra Odenses fjerneste afkroge hidkaldt, og snart var lokalerne fyldt med De Muntre Svende!

Formanden havde valgt at gemme nogle af "krummerne" til kaffen var færdig, og alle kunne således sikres endnu en lykkelig skakaften med åndelig og kulturel føde, og det var meget spændende!
Der var en god dialog og udveksling af erfaringer mellem Herr Oplægsholder og Folket, som vi helt sikker kan bruge i den kommende sæson!

Bagefter viste Michael løsningen på Hjemmeopgave nr.1, fra de russiske Storemestre i "Næsby Chess Academy", og overbragte Folket Hjemmeopgave nr.2 fra dem, som faktisk var en temmelig stor opgave, som vi imidlertid nok skal få løst!
Den kan som sædvanlig bestilles som pdf-fil hos The Missing Link:)

Til sidst kom vi til at spille en lynskakturnering som var præget af mange teoretiske nyheder og gode efteranalyser!
Turneringen vandtes naturligvis af Lars Munk Jensen, der har vundet et håndklæde og en svømmetur til OL i Beijing. Vi ønsker Lars tillykke! - det var især godt klaret mod så gode skakspillere!
Vi venter i løbet af 14 dage at kunne bringe et usædvanlig personligt interview med en af de russiske Stormavestre

Ingen kommentarer: