september 22, 2008

Fyn er fin! Sjov skak og hygge!

"Fighterholdet" på kun 3 mand - de kom, så og løb med præmierne! Lars, Sune & Heinz!

I går, mandag d.22/9 afholdt Næsby Skakklub en anderledes skakturnering for 4-mandshold, med skiftende betænkningstid faldende fra 45-30-15-10-5 minutter pr.person pr.parti.
Arrangementet blev særdeles godt modtaget af de deltagende klubber, så mon ikke det lykkes at lave et lignende arrangement igen om et års tid...
I hvert fald er det lykkedes at finde en slags niche inden for skakken, der appellerer fint til de små klubbers medlemmer.
Der blev spillet rigtig meget kampskak, hvilket ses af at kun 6 partier sluttede remis!

Johannes Almar & Jens Lund mod skakmesteren der så dobbelt, Lars Munk Jensen, i sidste rundes afgørende match Årslev-Fighterholdet!

Op mod sidste runde var der virkelig tæt opløb mellem holdene, men "Fighterholdet" med Lars Munk Jensen i spidsen- som spillede simultant mod 2 modstandere - samt Heinz Furrer & Sune Zimmermann kneb sig foran de andre, da Heinz & Lars scorede de nødvendige 2 points i sidste runde mod det ellers velspillende hold fra Årslev.

De kloge hoveder fra Næsby Chess Academy: Kristen, Michael, Per & Christian!
Så var der udsat en præmie til det hold der blev nr.5, og det blev Næsby Chess Academy, da Michael Larsen - muligvis af taktiske årsager? - kom til at tabe i sidste runde, hvorved holdet landede på den eftertragtede 5.plads! De øvrige på holdet var Christian Furrer, Per Nielsen & Kristen Sørensen.
Fighterpræmier!
Fighterpræmier blev vundet af Per Nielsen, Kristen Sørensen & Kristen Bjørn (ikke med på billedet), alle Næsby Skakklub.
Remiskongerne blev Jens Lund & Johannes Almar fra Årslev & Christian Furrer & Michael Larsen fra Næsby.
Specialpræmien for den bedst scorende hundeejer gik til Per Arnt, hvilket var rimeligt nok da det var Bellas fødselsdag (Pers hund)!
Tillykke til jer alle!

Slutstilling:
1.Fighterholdet 14 points. (1.præmie)
2.Eskakklubben 13 points

3.Indslev Skakklub 12 points

4.Årslev Skakklub 11 points
5.Næsby Chess Academy 10 points (5.præmie)

Hold 1,2 & 5 i slutstillingen er fra Næsby Skakklub.

Der var desværre ikke nogen topscorerpræmie men det er da en fejl, eller?
Heinz Furrer blev i hvert fald dagens topscorer med 5 points:)
Lars Munk Jensen scorede flere points, nemlig 6 ud af 10 mulige points, idet han spillede simultant!
Fra sidste runde: Indslev tv.mod Næsby Chess Academy.
I forgrunden Andrew Velarde mod Per Nielsen

Fra Næsby Skakklub skal her lyde en stor tak til deltagerne for en sjov og fornøjelig aften!

For at bevise denne påstand,kan vi lige tage et kig på Sune og Heinz, hvor det er tydeligt at Heinz har været uartig igen!
(undskyld jeg skrev forkert, der skulle have stået morsom, ikke uartig)


En særlig tak til de frivillige hjælpere der havde stået for det praktiske med arrangementet - af hjertet tak! som Hendes majestæt Dronning Margrethe d.2 af Danmark ville udtrykke det!

Ingen kommentarer: