oktober 22, 2008

Odensemesterskabet i skak

Ved Odensemesterskabet i skak (42 deltagere) havde Næsby Skakklub Per Arnt Rasmussen med, det blev ikke til noget mesterskab denne gang til Permand, men en masse god skaktræning (2 partier = op til 10 timers spilletid pr.dag), luft i cykeldækket og hold i ryggen!
Adskillige unge mennesker blev tvunget til at yde deres ypperste for at holde trit med den aldrende (44 år) men viljestærke skakkæmpe og blev særdeles udmattede af mødet, i modsætning til Permand!
Især kan Per godt lide at vinde over de der ikke spiser af det tilbudte chokolade (bortset fra Jonas).
Det er nu dejligt at kunne få muligheden for at spille skak i op til 10 timer når man nu godt kan lide det, og så endda i den by man bor i, frem for at skulle til København.
Det er 11 år siden Per sidst spillede så meget skak komprimeret på kort tid!

Turneringen var en såkaldt schweizer-turnering, og her er det typiske for de fleste faktisk at man vinder over dem der er laverere rated og taber til dem der er højere rated og ofte ender med ca. status quo:)
Det er også typisk at alle anstrenger sig, har man f.eks 1400 i rating spiller man måske som om man havde 1700 fordi man anstrenger sig så meget...
Der var et stærkt felt, nok mest pga.præmierne og det var pænt med 42 deltagere.
Har du imidlertid fri i uge 42 til næste år ? - vil jeg gerne opfordre til at du deltager for at støtte FREMs initiativ, såfremt du kan holde til så megen skak altså!

Det blev til 4 points af 7 mulige til Per, hvilket faktisk var 0,95 point under forventet score, Dr.Arpad Elos ratingssystem længe leve!
Medvirkende til dette var 2 slappe pølseremisser med Kim Skaannning & Preben Sig de sidste 2 runder, hvor muligheden for at sikre sig turneringssejren var endnu mere utopisk end før start og man kunne tage hjem og slappe af og se tv istedet!

Det er iøvrigt et træningstips fra storemestrene i Næsby Chess Academy, det med hold i ryggen! Hvorfor skulle det være så godt for ens skak?
Jo, for så bliver man siddende hele tiden, der er ikke så meget andet man kan!

Se nu tror I nok at der kommer et parti fra begivenheden, og det gør der nok også!
MEN jeg skal først lige se hvilket parti jeg tør offentliggøre, så modstanderne i holdskakken har noget at forberede sig forkert ud fra....

Stor ros til FREM for det gode arrangement, og dejligt at se at de har fået et par nye stærke spillere som vi kan komme til at møde!

Se selv mere i Niels Eriks artikler om Odensemesterskabet på FSU´s hjemmeside!

PS.Jo, nu har jeg fundet det mest fejlfrie parti frem og det kommer her:

Per Arnt Rasmussen-Kim Skaanning, Odensemesterskabet 6.runde

Stillingen er død remis!

Hvorfor?

Jo fordi Kim modtog remistilbuddet efter 2 sekunders betænkningstid!

Ingen kommentarer: