Og hvis jeg skal skrive lidt optimistisk, så var det i hvert fald 2 point for lidt i forhold til de stillinger som var fremme i løbet af aftenen.
Per A. fik godt spil på bræt 1. Og der var vidst en gevinst som glippede undervejs i en skarp hollandsk åbning, som både Per og Stig spillede kreativt. Men remis blev resultatet i sidste ende.
Det gjorde det desværre ikke på bræt 2, hvor Lars tabte til John Fredriksen. Ddt var egentlig solidt og lige langt hen af vejen. Men så gik det helt galt op mod de 40 træk.
På bræt 4 spille Heinz remis mod Jørn Schmidt. Åbningen var også hollandsk. Umiddelbart så der ud til at være mange muligheder i stillingen, men så blev fredspiben tændt.
Christian spillede også remis på bræt 5. Jeg syntes, at han spillede åbningen med sort rigtigt godt, og fik hurtigt udlignet. Måske det var lidt træthedstegn efter den flotte indsats ved DM i skoleskak, som gjorde at partiet blev remis.
Sune fik en fantastisk god stilling på bræt 6. Og havde muligheden for at spille noget simpelt og godt, som efterfølgende så ud til at vinde med dronningeoffer og alt muligt. Men desværre valgte Sune i stedet for et meget chancerigt offer, som ikke slog igennem, selv om der blev kæmpet rigtigt godt til det sidste.
Per Nielsen fik efter en skidt åbning ok-spil, og var for mig at se, helt på højde med situationen langt hen i partiet. Men igen tippede det over til Nyborg.
8 bræt styrede Kristen B. Og efter et langt parti, måtte han strække våben over for Erling Pedersen.
Det skal dog retfærdigvis siges, at på de 4 nederste brætter, var Nyborg tårnhøje favoritter, hvis man kigger på ratingtallene. Men alligevel var det et for stort nederlag, når man ser på hvad som skete i partierne.
På bræt 2, var jeg den eneste som havde lykken på min side. Se bare, hvad som skete:
Hvid: Michael Linde Larsen
Sort: Jørgen Hansen
1. e4-e5
2. Sf3-d6
3. d4-exd4
4. Lc4-Le7
5. 0-0-Sf6
6. Te1-Lg4
Hov, nu er der problemer med at tage bonden på d4. Alligevel vælger hvid en drastisk løsning. I stedet for at slå med dronningen, var c3 måske en mulighed for at spille gambit.
7. Dxd4?-Lxf3
8. gxf3-Sc6
Og så fik hvid en åben kongestilling og en svag bonde på f3. Senere spillede han bonden til f4, hvor jeg vandt den ved at spille Le7-f6-g7-h6 og Dh4 og Sh5.
Hele tiden var jeg lidt usikker på, om den ekstra bonden var nok til andet end remis, da den var blevet til en dobbeltbonde på c6. Men det holdt helt til slut.
På ovenstående baggrund er det klart at heller ikke efter denne runde i Fynsserien er der mulighed for at bringe nogen præmiepige her på bloggen. En sådan bonus udløses kun efter en sejr, eller en helt ekstraordinær indsats.
Men blogredaktøren har dog alligevel valgt at bringe nedenstående illustration, som måske kan anspore til flere point i næste runde.
1 kommentar:
For at advare vores kommende modstandere: Min afdøde skakven Gregers (156 cm høj) sagde altid om sin modstander: Han er vel ikke større end han kan ligge ned?
Send en kommentar