februar 25, 2009

Utrolig stor spænding i Næsby Skakklubs 2.Eskakturnering!

Næsby Skakklub afholder som den eneste skakklub i Danmark et af sine klubmesterskaber på internettet, i Eskakklubben nærmere betegnet.
Turneringen har snart løbet over ikke mindre end 4 måneder, og det ser ud til at den nu er gået ind i sin afsluttende fase.
Når turneringen er afsluttet vil de deltagende spillere blive budt på lidt ekstra godt i skakklubben, hvor vi så vil holde en "Eskakaften" og hygge os med at kigge nærmere på nogen af partierne.
Hvornår det bliver ved vi dog ikke endnu, da de jo lige skal være færdige først!
Klubben har allerede fået tilkendegivelser fra andre skakspillere i omegnen, såvel som i klubben, der også meget gerne vil være med når vi i næste sæson afholder "Næsby Skakklubs 3.Eskakturnering".
Det er en fremragende måde at træne skak på og lære nyt!
Turneringen havde i starten Bo Frandsen i spidsen, og i rigtig mange måneder derefter var det Michael Larsen der lå alene i spidsen.
MEN nu er det nye tider?
Hvis vi kigger på tabellen ses det at der er 5 spillere der kan risikere at vinde turneringen, nemlig Jacob Grauslund, Bo Frandsen, Michael Larsen, Brian Hjære & Per Arnt Rasmussen.
Altså overraskende stor jævnbyrdighed i gruppen og det gør det jo bare sjovere!
De mest førende møder hinanden indbyrdes i de partier der endnu ikke er afsluttet, så det er rigtig spændende hvad der sker til sidst!
At Per Arnt er dalet i Eskakrating fra 2040 til 1880 for nylig skal i dog ikke tro holder, endsige får indflydelse på slutresultatet - alt er jo relativt som vores gamle ven Albert (Einstein) altid sagde....


PS.På mødet i Dansk Skak Unions bestyrelse d.8.februar blev der med vilje sagt noget ganske fornuftigt!
Vi skal derfor manipulere med virkeligheden, lige som når der laves tv, ved at hive tingene ud af en sammenhæng, og citere fra mødet her:

Så spil Eskak! - og/eller spil i Næsby! - er konklusionen herfra:)

Ingen kommentarer: