En dejlig 4-0 sejr sluttede vi af med over Indslev 2, og da vores nærmeste konkurrenter til oprykningen ikke formåede at følge med i vores forrygende 4-0 tempo, er serie 1 en kensgerning. Altså hvis vi kan stille hold efter sommerferien!
Men lad os dvæle ved det postive - for det var der masser af i går. Efter en lille halv times spil havde Kristen Bjørn vundet, da hans modstander spiste en forgiftet bonde. Det skulle han ikke have gjort, for i næste træk var han mat!
Sune spillede også rigtigt godt. Faktisk utroligt godt! Han vandt et meget fint angrebsparti i 16 træk. Afslutningen var fin med flere kombinatoriske træk. Meget flot!
Per Nielsen spillede også et rigtigt godt parti, hvor et vedvarende tryk mod modstanderens lange rokade endte med klar materialefordel, og så var det løb kørt.
Jeg selv kom godt fra start, og vandt hurtigt en bonde. Min modstander fandt dog et spændende træk som rodede stillingen sammen. Så selv om jeg havde to lette mod et tårn, var der længe spil om pointet. Heldigvis kunne jeg trække mig ud med det hele point efter god hjælp fra min modstander.
Det var det - 4-0 og vi rykker op. Hvilket vi jo plejer. Enten at rykke op eller rykke ned. Og dejligt det skete med så godt spil.
marts 24, 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Hvor er pigen? hilsen Kristen B
Her stiller du et godt spørgsmål, Kristen. Svaret er at der stadigvæk foregår en heftig research rundt om på internettet. Steder som jeg forøvrigt ikke troede eksisterede. Men bare rolig, i løbet af nogle dag satser ejg på at have fundet den helt rigtige serie 1 pige.
Michael
Send en kommentar