april 27, 2010

Tak for denne sæson:-)


Foråret er over os, og mange ting trækker mere end brikkerne i klubben. Derfor holder vi sommerferie, men vender stærkt tilbage til august, hvor vi starter op igen.
Alle nye og kommende medlemmer i Næsby skakklub ønskes en god sommerferie!

april 03, 2010

Velkommen i serie 1.

Efter talrige opfordringer er her belønningen for oprykningen til serie 1. ¨Tillykke til alle som har spillet serie 2 den forgangne sæson!

Nu sidder mange sikkert med spørgsmålet, hvem er hun? - pigen på billedet? - som er så god til skak?

I skrivende stund kan jeg desværre ikke oplyse hendes identitet, kun at der er etableret kontakt, og at det absolut ikke er en umulighed at hun og hendes veninder er klar til at stævne ud for Næsby i næste sæson. En ide kunne være at vi alle iklædte os tilsvarende dragter som pigen bærer. Dermed skulle opnåes såvel holdånd som at sprede forvirring hos modstanderne.
Giv lige en tilbagemelding omkring størrelse!

I hvert fald skal vi have nogle flere medlemmer, hvis vi skal stille hold i serie 1. Og hvorfor ikke få nogle kvindlige af slagsen!


marts 24, 2010

Oprykning

En dejlig 4-0 sejr sluttede vi af med over Indslev 2, og da vores nærmeste konkurrenter til oprykningen ikke formåede at følge med i vores forrygende 4-0 tempo, er serie 1 en kensgerning. Altså hvis vi kan stille hold efter sommerferien!

Men lad os dvæle ved det postive - for det var der masser af i går. Efter en lille halv times spil havde Kristen Bjørn vundet, da hans modstander spiste en forgiftet bonde. Det skulle han ikke have gjort, for i næste træk var han mat!
Sune spillede også rigtigt godt. Faktisk utroligt godt! Han vandt et meget fint angrebsparti i 16 træk. Afslutningen var fin med flere kombinatoriske træk. Meget flot!
Per Nielsen spillede også et rigtigt godt parti, hvor et vedvarende tryk mod modstanderens lange rokade endte med klar materialefordel, og så var det løb kørt.
Jeg selv kom godt fra start, og vandt hurtigt en bonde. Min modstander fandt dog et spændende træk som rodede stillingen sammen. Så selv om jeg havde to lette mod et tårn, var der længe spil om pointet. Heldigvis kunne jeg trække mig ud med det hele point efter god hjælp fra min modstander.

Det var det - 4-0 og vi rykker op. Hvilket vi jo plejer. Enten at rykke op eller rykke ned. Og dejligt det skete med så godt spil.

marts 09, 2010

SEJR


Det er ved at være et stykke tide siden der har været indlæg op her på siden.
Men....forventnings glæde er jo som sagt stor. Og i det her tilfælde håber jeg at det har været ventetiden værd.
For sikken præmiepige!! men intet er jo godt nok, når en sejr skal fejres i Næsby skakklub. Sidste mandag aften havde vi besøg af de flinke folk fra Vejle-Allested. Og selv om vi var så ugæstfri at vinde 4-0 var de stadigvæk flinke, da de gik hjem gennem den mørke skolegård.
Men ret skal være ret - Vejle-Allested havde fortjent meget bedre - specielt på de to øverste brætter, hvor de ellers var kraftigt underratede.
Kristen Bjørn var først færdig på bræt 4. Hans modstander var lige pludselig så venlig at tilbyde hans dame til Kristen. Og hvilken mand i sin bedste alder siger nej til sådan et tilbud. Det gjorde Kristen i hvert fald ikke, selv om han sagde undskyld da han indkaserede godten.
På bræt 2 spillede jeg alt for passivt. Det kombineret med min modstanders solide spil bragte en træls stilling frem. Og helt galt blev det da jeg mere eller mindre satte en kvalitet i slag med en tyk tabsstilling til følge.
Men måske det var det som skulle til, for nu begyndte min modstander at forcere spillet alt for meget. Faktisk så meget, at han ofrede sig ihjel. Så stod det 2-0.
Sune spillede et ret lige parti det meste af vejen. Op mod tidsnøden kom hans modstander til at spille sin springer på et ulovligt felt, Og så fangede brikken jo. Rørt brik skal flyttes - og det kunne den kun hen på et felt, hvor den kunne slås! - 3-0.
På bræt 1. var Lars også i store problemer. Hans ofrede/tabte en kvalitet, og selv om der var en vis form for kompentation var det ikke godt. Det blev det til gengæld i modstanderens tidsnød, hvor der umotiveret blev ofret tilbage. 4-0.
Nu er vi med i toppen i serie 2, med mulighed for oprykning.
Mere skal følge.......

september 28, 2009

Eventyrskakklubben slår til igen!

Vi henviser fremover til vores nye sjove og muntre overbygning Eventyrskakklubben!
Læs selv mere!
Vil du vide mere om vores Eskakturnering så klik her

september 17, 2009

Eventyrskakklubbens Mesterskab i Eskak

Hvad Fatter gjør, det er altid det Rigtige.

Eventyrskakklubbens Mesterskab i Eskak
starter den Herrens Dag Tirsdag d.6/10 Anno 2009 kl.19

Foreløbig er flg.tilmeldt:



Michael Linde Larsen Næsby 1880
Jesper Bruun Søborg 1950
Bo Frandsen Korup 1797
Jakob Grauslund Odense 1877
Per Arnt Rasmussen Næsby 1900
Bent Bertram 1767
Henrik Petersen Randers 1988
Karsten Foli Vejle 1898
Brian Hjære Andersen München 1691
Peter O Haglund
Sverige1629
Morten Frank Jensen Bårse 2012

Lasse Holst Højby v.Holbæk 1628
Ole Schmidt Vejlby-Risskov 1621
Ronn Rasmussen Gelsted 1330
Chresten Nielsen Gelsted 1386
Thomas Sønderskov Odense 1377
Morten Jannik Odense 1435
Morten E.Kruse Ullerslev 1414
Vagn Hansen Næsby 1462
Sune Zimmermann Næsby (1300)
Mark Havlund Djursland 1317
+ 1 ledig plads!


Andre kan deltage i det omfang der er plads, henvendelse til Per Arnt snarest!

Vi citerer Michael:" Eventyrskakklubben. Klubben til alle skakspillere. Stærke, svage, sjove, syge, tykke, tynde, - ja, kort sagt alle som har kærlighed til spillet, og gerne hygger sig sammen med andre med skak som omdrejningspunkt"

september 15, 2009

Overbygning til Næsby skakklub


Det er med glæde og store forventninger, at vi åbner Eventyrskakklubben. Klubben til alle skakspillere. Stærke, svage, sjove, syge, tykke, tynde, - ja, kort sagt alle som har kærlighed til spillet, og gerne hygger sig sammen med andre med skak som omdrejningspunkt.

Vi håber mange har lyst at melde sig ind i klubben, og bidrage til at vi får skabt en anderledes og levedygtig skakklub.
Se her vores spændende program