august 27, 2008

Hyggelig opvarmningskamp

I mandags spillede vi den årlige opvarmningskamp mod Kerteminde. En efterhånden 5 år gammel tradition, som Peder Elkjær i sin tid grundlagde. Og som altid havde vi nogle hyggelige partier. Men i år gik det så, som det ikke altid har gået. Nemlig på den måde, at vi var så ugæstfrie at trække det længste strå på de fleste brætter.
En 6-2 sejr blev det til....og så er der nok nogen af klubbens medlemmer som straks tænker, - "jamen så skal vi jo have en præmiepige her på bloggen, sådan en som vi havde sidste år hver gang vi havde vundet. Men her må den ene af de to blogredaktører desværre skuffe, da præmiepigen først udløses ved en sejr i fynsserien.

Så der er noget at se frem til, - og en ekstra motivation til at vinde nogle holdkampe!
Men det var selvfølgelig et lille sidespring i forhold til kampen mod Kerteminde.

Den første sejr fik Kerteminde, da Benny måtte give fortabt. Og hvis jeg skal være ærlig, så nåede jeg ikke lige at se hvad som foregik. Men på det tidspunkt var der vidst ingen som troede at Næsby derefter ville vinde de næste 6 partier!

Kristen B. vandt i fin evans-gambit-stil over Verner Nielsen. Kristen fik et fint tryk efter åbningen, og til sidst bukkede modstanderen under. Et modigt åbningsvalg som blev belønnet.

Per Nielsen fortsatte det gode spil fra sidste år, og vandt fint efter ikke at have stået så godt i starten af partier. Men til sidst var der ingen tvivl.

Kristen S. vandt over Antero. I slutstillingen havde Kristen 4 bønder i overskud, og Antero opgav den videre modstand.

Casper var tilbage i klubben i fin form. Kom en officer i overvægt, men gevinsten var ikke så ligetil, da modstanderen havde et par farlige fribønder. Heldigvis er springer- gaflen opfundet! og så var det parti afgjort.

Og så var der Sune, som valgte at starte sæsonen med et dronningeoffer! Meget flot. Vi skal lige se det:

Hvid: Dennis Madsen
Sort: Sune Zimmermann

Vi kommer ind i partier, hvor Sune skal realisere sin fordel:



28. - Lh3
29. Da2(!) faktisk det eneste, for Tg1 bliver mødt af Lxg2+! fulgt af mat på e1
29. - Le6
30. Dd2 - Le3
31. De1 - Ld5 så er kanonen på plads
32. Tf3 - Dxf3!
33. Opgivet




Og så var der Christian og Heinz tilbage på bræt 2 og 1. Heinz havde haft ryggen mod muren gennem hele partiet. Mens at det gik bedre for Christian mod Knud Erik Eriksen. Vi kommer ind i partier, hvor Christian står rigtigt godt. Men der skal måske passes på ovre på kongefløjen. Og med 2 forbundne fribønder er der vel ikke meget at betænke sig på!


34. Txf6! - Lxf6

35. d6 - h5

36. d7 - Ta8

37. De6 - hxg4

38. hxg4 - Ta3

39. exf5 - e4

40. Dxe4 - Txd7?

41. De8+ - opgivet

Og dermed slap Christian for at skulle vinde på 2 minutter. Selv om det også var gået fint!

Heinz lukkede af på førstebrættet med at tabe på tid. Men samlet en 6-2 sejr. Det kan vi bestemt ikke være utilfredse med. Mere af det i den kommende sæson!

Tak til Kerteminde for en hyggelig aften. Vi ses til næste år oppe i Kerteminde.

Ingen kommentarer: