juli 23, 2009

En stor begivenhed i dansk skak!

Så er den her!
Bent Larsen: Alle Figuren greifen an, Band 1 EUR 29.80 (Art.Nr.: 16897)

Bogen vi har ventet på i rigtig mange år, af verdens bedste skakpædagog Bent Larsen!
Det er en udvidet udgave af hans samlede partier

Udgiveren skriver her:

Das beliebte und von vielen sehnsüchtig erwartete Buch von einem der besten Spieler der Schachgeschichte, Bent Larsen, welches zuletzt 1971 unter dem Titel „Ich spiele auf Sieg“ aufgelegt wurde und weltweit große Beachtung fand, erscheint nun in einer neuen, von Larsen selbst überarbeiteten und erweiterten Auflage unter dem Titel „Alle Figuren greifen an“ im SchachDepot Verlag.
Das 328 Seiten umfassende Buch enthält noch mehr ausgewählte Partien Bent Larsens bis zum Jahr 1973, als die alte Auflage. Larsen konstruiert mit diesem Buch technische, mit großer Tiefe ausgestattete Kommentare und liefert dem Leser zugleich aufschlussreiche psychologische Details zu jedem seiner kleinen Kunstwerke.
Darüber hinaus widmet er ein ganzes Kapitel Bobby Fischer, erzählt über seine erste Begegnung mit ihm, wie er ihn selbst als Mensch erlebt hat und kommentiert ausgewählte Partien von Fischer.
Ein rundum gelungenes Buch, das in keiner Schachbuchsammlung fehlen sollte!

Køb den selv/læs mere her:
http://www.schachdepot.de/

Spillermøde!

HUSK - vi starter den nye sæson mandag den 17. august klokken 19:30 med spillermøde oppe i klubbens lokaler.
Kom og vær med til at bestemme, hvordan den kommende sæson skal forme sig i klubben:-)
Michael Larsen

PS. Og hent inspiration til den kommende sæson i vores "Greatest Hits 2008-09" som kan læses her nedenunder! hilsen Per:

Næsby Skakklub - Årets Greatest Hits!

Som en humoristisk opvarmning til den kommende sæson har jeg valgt at samle en del af vores mest spændende/sjove indslag fra de sidste 212 indlæg på vores hjemmeside(blog), bare så de ikke går i glemmebogen!
Af pladshensyn holder jeg mig til den forgangne sæson - der er alt mellem himmel & Jord og noget for spillere af enhver spillestyrke, lokale såvel som ikke-lokale:)
Alt det med hvem der blev klubmester og sådan noget kan jeg ikke huske noget om,men det får vi nok opklaret senere:)
Alle indlæg er faktisk skrevet af formand Michael Larsen eller korrespondent Per Arnt Rasmussen og bringes i baglæns kronologisk orden, dvs. de nyeste først!

Vi starter med 2009:

GRATIS SKAKBØGER!!!!!!

Mens vi venter på Nyt fra Vestfronten er her lige et links som vil interessere mange! Det er simpelthen 75 gratis skakbøger (ebooks)som kan downloades.De fleste dog mest af skakhistorisk værdi! Men check selv her hos Chessville!

Flot resultat af Christian Furrer som sædvanlig!

I Svendborgs weekendturnering XX i weekenden stillede Christian og Heinz op i basis 1 og resultatet blev bl.a. at Christian Furrer nåede over 1800 i rating for første gang, en ratingfremgang på 700 points på et år.
Det synes skakredaktør Niels Erik Nielsen er flot på FSUs hjemmeside.

MEEEN VI ANDRE VED MEGET BEDRE! :) :) :) :) !!!

Da
a) Vi har hele tiden regnet med at Christian ville opnå denne fremgang på et år!
b) Christian gør meget ud af at studere og spille skak og tænker sig om!
c) Christian får den nødvendige opbakning og tips hjemmefra
og ikke mindst så
d) trænes Christian i Næsby Skakklub, der byder på både hygge og Næsby Chess Academy, unik skaktræning og personlighedsudvikling med humoristisk sans, tilpasset den enkeltes evner og talent!
Det er der INGEN andre klubber på Fyn der kan byde på - så kan de lære det, kan de!
Iøvrigt går vi ikke ind for Janteloven, langt mere Fjanteloven!
Og så blev Heinz nr.6 i sin gruppe, men det var en fejl i turneringstabellen er vi sikker på, da Heinz jo har en menneskealders skakerfaring og kan banke de fleste med den ene hånd på ryggen (hvis han kan ramme dem med den anden, hvilket dog ikke kunne falde ham ind)

På billedet ses Regiment Rex i egen person, forfulgt af formand Michael Larsen, Christian Furrer og den aldrende klubmester Per Arnt Rasmussen d.y.
Her ses Christian Furrer sidst han fjantede i marts, da vi var ét træk fra at vinde at vinde over Sydøstfyn i Pokalturneringen......

Næsby Skakklubs 2.Eskakturnering!

Turneringen er senere sluttet, men vi skal lige have den rundet af med en gang hyggeskak for deltagerne 20/8 2009 i Læseforeningen som vi samarbejder med, så der bliver lidt god reklame for Eskakklubben også!
Næsby Skakklub afholdt som den eneste skakklub i Danmark et af sine klubmesterskaber på internettet, i Eskakklubben nærmere betegnet.
Klubben har allerede fået tilkendegivelser fra andre skakspillere i omegnen, såvel som i klubben, der også meget gerne vil være med når vi i næste sæson afholder "Næsby Skakklubs 3.Eskakturnering".
Det er en fremragende måde at træne skak på og lære nyt!

Holdskakken gav nedrykning!

I sæsonen 2008-09 lykkedes det at rykke ned fra Fynserien, hvilket selvfølgelig ikke er det bedste resultat men god erfaring gav det, vi lærte rigtig meget!
Her skildrer formanden vores seriøse og selvoptagne måde at opfatte skak på:

Kampen mod Fåborg

Ludo kan også være et sjovt spil at give sig i kast med

Mandag aften spillede vi kamp mod Fåborg i Fynsserien. Urerne blev startet klokken 19:00. Sådan ca.
Nogle af spillerne rettede på brikkerne inden de gik i gang. Og som sædvanligt var der nogle som foretrak at hestene pegede fremad i stedet for til siden. Men det er jo smag og behag.
Som noget nyt havde jeg sat borderne på den måde, at de stod som 8 enkeltstående borde, og ikke som to lange rækker. Det syntes jeg virkede ok. På en eller anden måde gav det lidt mere plads.
Angående holdopstillingerne kunne man se dem, på såvel tavlen, som på holdkortet. Vi skrev som hjemmehold vores opstilling på som de første. Derefter Fåborg. Men det kommer sig jo ikke så nøje mere, da resultatet bliver indberettet elektronisk.
Forøvrigt var det bemærkelsesværdigt, så mange spillere fra Fåborg som nød en god pibe tobak såvel som en cigaret. Og da er det en barsk verden at være ryger i nu om dage. For sagen er jo, at intet røg må være, at finde inde på skolen. Så ud i kulden, og døren lukket var de hårde realiteter!
Dog var det nødvendigt at give lokalet en god gang udluftning inden Lars og jeg gik hjem for at blive lugten fra den knuste øl kvit, - og den godt brugte piberenser ejermanden havde glemt at rydde op efter sig.
Det var vist i korte træk det interessante fra en ellers udemærket aften.

Selve resultatet blev Fåborg 6 1/2 - Næsby 1 1/2

Danmarksmesterskabet i Seniorskak!

Billede af Næstveds trold der kæmper mod garderhusaren. Billede tegnet af Anders Arnkilde.

Danmarksmesterskabet i Seniorskak afholdes fra i morgen i Næstved.
Det er vores gamle skakvenner fra Næstved der står bag konceptet, det er nemlig blevet til på initiativ fra de ungdommelige, geniale og utæmmelige skakhjerner hos skakkens ildsjæle Jørgen Hvenekilde, John Zachariassen & Flemming Preuss, hvis oplæg om seniorskak i Danmark blev særdeles godt modtaget hos DSU i Påsken.
Resultatet blev et DM hvor der spilles om en masse kontanter og en billet til VM for seniorer!
DSU syntes det var så god en ide at de forhøjede præmiesummen fra 10.000 kr til16.000 kr øjeblikkeligt mens man noterede sig at 1/3 af DSUs medlemmer faktisk er seniorer og derfor bør prioriteres godt!
For yderligere at sikre det høje niveau for social kampskak der kendes fra Gardehusarbyen (nu uden husarer) har en anonym og diplomatisk men effektiv skakfrontkæmper fra Næstved sikret sig at Næstved kommune ved selveste borgmesteren velvilligt har sponseret 36 flasker rødvin + dejlig gratis pizza i gave til spillerne til en hyggelig sammenkomst, lige som Flemming også står for den fantastiske bulletin der næppe vil blive overgået i underholdningsværdi.
Ovenstående skal naturligvis tages som en aldeles objektiv beskrivelse af forholdene for de 18 spillere, der skal spille i klubbens lokaler, som klubbens ildsjæle af samme årsag har tunet for en uge siden!
Der er godt nok IKKE nogen fra Næsby Skakklub der deltager (det kommer vi nu til om 16 år eller før!) men blandt de 18 deltagere finder vi Heinz Furrers gode ven (som så også er vores gode ven) Jørn Sloth fra Ringkøbing, tidligere verdensmester i korrespondanceskak, Pers skakvenner Flemming Preuss, John Zachariassen og Jens Engelstoft, og de forrygende skakkæmper Jørgen Hvenekilde, Eric Brøndum, Hans Dahl, Sten Grabow, Poul Erik Nielsen m.fl. som med deres blotte tilstedeværelse garanterer for et formentlig meget mere underholdende DM end det der hvert år afholdes for de stakler der ikke er seniorer!
Mens vi venter på partier fra DM bringer vi lige et glimt med Jørgen Hvenekilde fra seniorEM 2007, hele partiet kan også findes på DSUs hjemmeside 6.juni 2007:

Jørgen Hvenekilde (2221)
Lev Gutman (2444)

Senior-EM, Hockenheim (4) 2007

47.Lc2 h4 48.Sf7+ Kh5 1–0

Så er vi tilbage i 2008

Christian blev Fynsmester!

Christian ses her tidligere på sæsonen ved klubbens arrangement "Fyn er fin"
Et stort tillykke til Christian!
Christian vandt gruppe C ved Fynsmesterskabet for juniorer på Nr.Aaby Skole.Dermed kvalificerede han sig også til DM-stævnet, der finder sted på Abildgårdsskolen i Odense i weekenden 29-30. november 2008.De bedst placerede i gruppe C blev:C-gruppen (11 deltagere):1. Christian Furrer, Vester Skerninge 5p. 2. Søren Christensen, Giersing 5p. 3. Andreas Jacobsen, Nr. Aaby 4,5p. 4. Martin Thimsen, Nr. Aaby 3,5p.

Verdensmesterskabet i skak!

Ja VM er jo lige overstået i sidste uge, og med Anand som vinder!
Dermed fik skakken en yderst sympatisk og talentfuld verdensmester!
Selve matchen tog kun 11 partier og var et led i at rationalisere de forskellige konkurrerende verdensmester-titler i skak til kun at have 1 fælles verdensmester.
Matchen er særdeles godt beskrevet her hos The Week In Chess
For at I ikke skal vente for længe på den underholdende og morsomme danske nyhedsdækning af begivenheden, er her the absolute highligts, da vi er komplet ligegelade med de andre partier, som viste kedelig bangebukse-skak!
Måske meget forståeligt da de jo spillede om lidt småpenge som kunne glæde enhver pensionists opsparing (medmindre præmiesummen havde været i Dollars, så kunne man kigge i Roskilde Bank efter den.....)

Matchparti nr.3 var sjovt, Anand serverede en rimelig indlysende nyhed i træk 14, den var en smule præget af omtanke og især forberedelse, og viste en spilforståelse som f.eks Fritz/andre skakprogrammer nok ikke ville have - man kan sige at han spillede "med idé" udover computer-horisonten.
Det kunne godt være Peter Heines ide, fristes man til at antage.....
Kramnik havde ikke computer med på toilettet for at analysere, men alligevel måtte han sidde og ryste i bukserne da han opdagede sandheden om sin stilling.
Se det kommer der ud af at spille for meget med Fritz, så tager man skade og tænker som en computer:)
Så da Kramnik ikke greb sine chancer for at overleve i 19.,27. og 33. træk(en afgørende fejl), vandt Anand, find selv hele partiet hos TWIC.

Men faktisk kvajede han sig lige som vi andre kan gøre, så konklusionen er at han er menneskelig!

Kramnik-Anand, 3. Matchparti
Sort trækker og sætter mat i 3 træk!


Kramnik spillede 33... Lh3??
Det var altså ikke det rigtige træk men han vandt allligevel.
Men prøv selv om du kan finde matten, det øger også mængden af hjerneceller hos dig!

Matchparti nr.5 havde en sjov afslutning, men var ellers fuldstændig forudsigeligt set her fra sofaen, da Kramnik valgte den samme dårlige åbningsvariant i 3.matchparti! Godt nok spillede han lidt bedre i dette matchparti, men det ser ikke ud til at virke for hvid.
Godt vores medlemmer ikke spiller sådan med hvid!

Kramnik-Anand, 5.matchparti
Anand afgjorde her med
34...Se3!35.fxe3 fxe3 og Kramnik opgav.

I 6.matchparti skete følgende til slut:

Anand-Kramnik, 6.matchparti
44.Sf6+ Kf7 45.Tc3! Txc3 46.g8(D)+ Kxf6 47.Lg7+ mat 1-0

Det var rigtig gentlemanstil af Kramnik at tillade matten!
Og gangsterstil af Anand!

10.Matchparti synes jeg var matchens bedste parti!
Men det var altså Kramnik der vandt!

Kramnik-Anand, 10.matchparti
29.Dd6!
Og Anand opgav, den er helt galt, han kan kun vente på at hvid hæver opsparingen!

Det afsluttende 11.matchparti var en formsag, remis efter utrolig dårligt spil af Kramnik som sort i Najdorfvarianten, og dermed var Anand VM.
En dejlig sympatisk verdensmester oven i købet!

Kramnik kan heldigvis spille meget bedre end det han viste i denne match, så vi håber at han kommer oven på igen og revancherer sig med nogle turneringssejre:)
De 2 sjoveste spillere måtte vi desværre undvære til dette VM, nemlig verdens bedste spiller gennem tiden Garri Kasparov og den kreative angrebsspiller Alexei Shirov.
Og det er jo ærgerligt når nu Kasparov moralsk set stadig skylder Shirov en VM-match!

Fyn er fin! Sjov skak og hygge!

"Fighterholdet" på kun 3 mand - de kom, så og løb med præmierne! Lars, Sune & Heinz!

I går, mandag d.22/9 2008 afholdt Næsby Skakklub en anderledes skakturnering for 4-mandshold, med skiftende betænkningstid faldende fra 45-30-15-10-5 minutter pr.person pr.parti.
Arrangementet blev særdeles godt modtaget af de deltagende klubber, så mon ikke det lykkes at lave et lignende arrangement igen om et års tid...
I hvert fald er det lykkedes at finde en slags niche inden for skakken, der appellerer fint til de små klubbers medlemmer.
Der blev spillet rigtig meget kampskak, hvilket ses af at kun 6 partier sluttede remis!

Johannes Almar & Jens Lund mod skakmesteren der så dobbelt, Lars Munk Jensen, i sidste rundes afgørende match Årslev-Fighterholdet!

Op mod sidste runde var der virkelig tæt opløb mellem holdene, men "Fighterholdet" med Lars Munk Jensen i spidsen- som spillede simultant mod 2 modstandere - samt Heinz Furrer & Sune Zimmermann kneb sig foran de andre, da Heinz & Lars scorede de nødvendige 2 points i sidste runde mod det ellers velspillende hold fra Årslev.

De kloge hoveder fra Næsby Chess Academy: Kristen, Michael, Per & Christian!
Så var der udsat en præmie til det hold der blev nr.5, og det blev Næsby Chess Academy, da Michael Larsen - muligvis af taktiske årsager? - kom til at tabe i sidste runde, hvorved holdet landede på den eftertragtede 5.plads! De øvrige på holdet var Christian Furrer, Per Nielsen & Kristen Sørensen.
Fighterpræmier!
Fighterpræmier blev vundet af Per Nielsen, Kristen Sørensen & Kristen Bjørn (ikke med på billedet), alle Næsby Skakklub.
Remiskongerne blev Jens Lund & Johannes Almar fra Årslev & Christian Furrer & Michael Larsen fra Næsby.
Specialpræmien for den bedst scorende hundeejer gik til Per Arnt, hvilket var rimeligt nok da det var Bellas fødselsdag (Pers hund)!
Tillykke til jer alle!

Slutstilling:
1.Fighterholdet 14 points. (1.præmie)
2.Eskakklubben 13 points

3.Indslev Skakklub 12 points

4.Årslev Skakklub 11 points
5.Næsby Chess Academy 10 points (5.præmie)

Hold 1,2 & 5 i slutstillingen er fra Næsby Skakklub.

Der var desværre ikke nogen topscorerpræmie men det er da en fejl, eller?
Heinz Furrer blev i hvert fald dagens topscorer med 5 points:)
Lars Munk Jensen scorede flere points, nemlig 6 ud af 10 mulige points, idet han spillede simultant!
Fra sidste runde: Indslev tv.mod Næsby Chess Academy.
I forgrunden Andrew Velarde mod Per Nielsen

For at bevise denne påstand,kan vi lige tage et kig på Sune og Heinz, hvor det er tydeligt at Heinz har været uartig igen!
(undskyld jeg skrev forkert, der skulle have stået morsom, ikke uartig)


En særlig tak til de frivillige hjælpere der havde stået for det praktiske med arrangementet - af hjertet tak! som Hendes majestæt Dronning Margrethe d.2 af Danmark ville udtrykke det!

Troldmandsskak


I fredags var der troldmandsskak på Flakhaven i Odense. Som et led i Odense Centralbiblioteks Harry Potter festival skulle der selvfølgelig også spilles troldmandsskak foran alle mugglerne på pladsen.
Det var to 2. klasser fra Gjesing Realskole, der stillede op iklædt rigtig flotte dragter som var lånt fra Dansk skoleskak. "Skakmestre" var jeg og min kollega Peder fra biblioteket. Og selv om felterne var grønne, det blæste og var lidt koldt, så var det en kanon-oplevelse, hvor mange stod og kiggede på.
Og ikke mindst så var børnene rigtigt gode til at spille/lege skak. De gik op i det med liv og sjæl, og havde helt styr på, hvad som skete når en brik skulle slåes.

I kan se en masse billeder fra Harry Potter dagene på Odense Centralbiblioteks hjemmeside og flere billeder fra skakarrangementet på Dansk skoleskaks hjemmeside.

Næsby Chess Academy - 3.lektion!

3.lektion i "Næsby Chess Academy´s" enestående skakskole - med garanti for forøgelse af antal hjerneceller - blev i mandags udleveret til klubbens medlemmer fra Storemester P.Bulgaris hemmelige arkiver, smuglet hertil fra Rusland i en galvaniseret madkasse fra1979.

Storemesteren havde været så venlig at sende et utroligt spændende slutspils-parti mellem Fischer & Taimanov, som medlemmerne selv skal gennemspille og analysere til næste gang, så de ikke bare får tingene serveret på et sølvfad, men selv skal gøre en indsats (I får iøvrigt Facitlisten på mandag.....)
Dermed har hjerneforsker Frede Kjeldsens regnet ud at bestanden af hjerneceller (de aktive) i Næsby-området, bare pga.denne lille analyse, vil øges med ca.100.000.000 styks....
Joeh, det er godt at have forbindelserne i orden til den internationale Skakverden!
3.Lektion fra Storemster P.Bulgari kan lige som de forrige 2 lektioner fra Storehamster M.Ulugh bestilles som pdf.-fil, ved at sende en email til Per:)

Storemester M.Ulugh (t.h.i billedet, på sin nye arbejdsplads) har iøvrigt pga.sine kombinatoriske evner og sit sprogøre som han har reklameret meget med (han mestrer 4 udgaver af det indiske sprog flydende; gammelindisk, oldindisk, nimzoindisk og kongeindisk) netop fået job som Reservedelsmester hos den multinationale virksomhed Mensas-not, der som bekendt mangler endnu flere ansatte for tiden......
Af samme årsag varer det lidt inden vi modtager yderligere lektioner fra Grossmeisteren!
Halvdelen af bestyrtelsen i Næsby Skakklub overvejer at søge ansættelse i virksomheden for at øge kendskabet til Indisk og drikke ikke-alkoholiske drikke sammen med den sympatiske Reservedelsmester.

Amandas skakvenner er også Næsbys skakvenner!

Rutinerede Ove Eriksen fra Kerteminde vs. rutinerede Heinz Furrer fra Næsby Skakklub, endte 1-0 til Ove, selvom Heinz havde gode modchancer undervejs:)

Derpå et billede af Amanda, som af hensyn til læsernes blufærdighed holder sig pænt i skyggen...
Enhver lighed med Kerteminde Skakklubs bagkvinder er absolut tilfældig og ikke tilsigtet:)

Yderligere nogle glimt fra matchen:











T.v. Christian som elsker at spille skak, hans far har røbet at det skyldes indlæring efter den berømte Suzuki-metode, dvs.mens Christian sover, læser hans far højt af Kasparovs samlede partier, så Christian lærer dem udenad mens han sover...
Der var en hyggelig stemning, og alligevel var der stor koncentration hos spillerne som det ses...


Det var også dejligt at se Casper (billedet tv. ved siden af rutinerede Kristen S.) i fin angrebsstil igen!


















Der var en hyggelig stemning, og alligevel var der stor koncentration hos spillerne som det ses...


Chess for fun!

Vor hemmelige skakven, Storemester P.Bulgari har netop sendt os følgende parti som læserne sikkert vil have stor fornøjelse af at følge.
Mærkeligt nok har partiet endnu ikke været bragt på DSUs hjemmeside, FSUs hjemmeside , eller de internationale kilder The Week In Chess, New In Chess & Mad Chess & Fun, så de er alle lidt bagud med opdateringen, som vi her bringer som de første.
Skakbladet er naturligt undskyldt da det ikke er udkommet endnu:)
At vi kan bringe dette parti skyldes naturligvis kun at vor hemmelige træner var på rette sted på rette tidspunkt, vi overlader ordet til ham. :)

Weel my chees friends from dis my favorite club in Næsby I present for you a very funnny game. Dis Game reminds mee of my play wenn i was younger and weighted a little less however not as clevr as I am today.So if you are clevr too play de Dragon only for fun in de blitz!

Since I got tired of pickup strawberries I went to get at job at a pigfarm in the central Funen and soon found myself on de way out of Denmark with a ugly truckdriver, 2 bottles of whiskey and 300 smelly pigs. unfortunalety de pigs did not have very fun and many died on the travel some with broken legs, wounds and screaming for 48 hours untill they got to the charcuterie in Poland to change to bacon design. It made my blood curl.Much too my disappointment I was suddenly knocked down with a meathammer and robbed - thank Marx they didn´t take my collection of my best chess games only all my clothes and all my money. I managed to got some help from Næsby Chess Club Rejseforsikring and pulled myself together and got what I was lacking also some red rainboots and two bottles of vodka. I drank dis and informed the danish police about dis bad thing with de little piggies and mee but nothing happened, onle danish magazine Gratisavisen was interested in some special pictures and some bacon.I love de danish people with so much humor. So I had to jump on a train with cows and get to Sochi in de Country Far Far Away.
After a little swim in de Sochi River I attends de playing site of The Second FIDE Grand Prix and since my smellnow was better than before my old friend assistent arbitar Oglethorpe P.Bushmaster from Punxsataway in Pennsylvaia recognized me at the door and let me pass the two armed guards with kalashnikovs and let me in to have some bottles of vodka and 2 kilos of sausages.
You may sink dis was a hard travel but no not for me I´m used to it and all in all I like dis physical training excercise as they will bring mee able to increase my use of alcohol with 200-300 percent and my rating with 10 points!

PS. My payment of 3 bottles of redwine should NOT be sent to the International Jail of Sochi as I fear they won´t come to Pappa but kepp dem in Næsby until I return within some time.In the meantime "Næsby Chess Academy"must rely on my old friend and cousin Grandmaster M.Ulugh, by the way living in a combi camp in Næsby still.
P.Bulgari
Grandmaster

I also attended dis interesting game:
(translated by Per):

Sergey Karjakin
- Teimour Radjabov
2.FIDE GP Sochi 14.08.2008 Siciliansk Drage (højeste mode!)
1.e4 c5 2.Sf3 d6 3.d4 cxd4 4,Sxd4 Sf6 5.Sc3 g6 6.Le3 Lg7
7.f3 00 8.Dd2 Sc6 9.Lc4 Ld7 10.000 Tc8
11.Lb3 Se5
12.Kb1 a6?!


Det sidste nye skrig i varianten, spillet en uge før af Magnus Carlsson bl.a.
Trækket a6 anses normalt for dårligt i Dragevarianten, men alt kan spilles mindst én gang....
De følgende træk er ganske naturlige og imponerer derfor ikke Stormesteren.
13.h4 h5 14.g4 hxg4 15.h5 Sxh5
16.Tdg1 Da5
17.Lh6

17...Lf6!
Et typisk træk i Dragevariantens fætter - "Den accelererede drage"- sort ved godt, at løberne nemt kan blive stærkere end tårnene, især hvis han får lidt fribønder også!

18.fxg4
Tamt spillet! Måske standardtrækket 18.f4!?
18...Lxg4 19.Lxf8 Kxf8

20.De3 Txc3
Naturligvis, et standardtræk i Dragen!
21.Dxc3 Dxc3
22.bxc3 e6


Sort har fin kompensation, og står nu til gevinst i løbet af yderligere 30 træk hvis han spiller godt!
23.Lc4 Sxc4 24.Txg4 Le5 25.Tg2 b5 26.Tf2 Kg8!?
27.a4 bxa4
28.Ka2 Sf629.Te2 d5!30.exd5 Sxd5
31.Th3

Nu laver sort en tåbelig fejl som han ikke gjort hvis han havde været sulten/spillet skak i 30 år!
Og dog står han stadig til gevinst!
Men ros til hvid som i det følgende kæmper alt hvad han kan , og finder de modchancer der burde indbringe remis, såfremt han havde spillet rigtigt i træk 46! Skak er svært!

31...Lxd4? 32.cxd4 Sf4 33.Teh2 Sxh3 34.Txh3 g5
35.Tg3 f6 36.Tc3 Sd2 37.Td3? Se4 38.c4 Kf7 39.c5 g4
40.c6 Ke7 41.d5 exd5 42.c7 Kd7 43.Txd5+ Kxc7
44.Tf5 g3 45.Tf4 Kd7

46.Kb2??
46.Txe4! holder remis, se selv: 46...f5 47.Te1 f4 48.Tg1 Ke6 49.Kb2 Kf5 50.Kc2 Kg4 51.Kd2 f3 52.Ke3 f2 53.Tc1 Kh3 54.Kf3! Kh2 55.Tf1 a3 56.Tc1 a2 57.Ke2 a5 58.Tal

Analysediagram!
og sort kommer ikke videre!
Meget instruktivt!
Men nu er det en anden slutning:

46...Ke6 47.Txe4+ Kf5 48.Te1 Kg4
49.Kc2 a3 52.Ta1 a2!

The End! og hvid gav op. 0-1
Et meget spændende midtspil og slutspil! (translated by Per)

Grinende genialiteter!

Manden med den hurtige humor - Lars Munk Jensen - lynhurtig på aftrækkeren, og snart på vej mod VM (i poker)!

I går skete der en del spændende ting i klubben.
Det allermest spændende, nemlig klubmesterskabet i lynskak, gemmer vi naturligvis til sidst så læseren bliver nødt til at læse hele artiklen....
Det mest kedelige var at der kun var én af de fremmødte der drak Ale No.16, men på den anden side så har vi nu nok af denne fantastiske fynske specialitet til et års tid:)

Formand Michael han snakkede løs, bød bl.a.velkommen til Heinz & Christian Furrer, de fantastisk talentfulde skakspillere fra Skakturneringernes Land, der helt frivilligt var mødt op i klubben med de dårlige vitser og historier fra gamle dage!

Der var noget med nogen præmier også, tænk bare fordi Lars Munk Jensen scorede 6½ af 7 points i Holdturneringen 2007-08 blev han udråbt til holdets topscorer og modtog som sædvanlig den ikke-pudsede pokal med et stille grin.
Da Michael kun scorede 6 af 6 points valgte han som det gode moralske eksempel han er, at tilsidesætte/diskriminere sig selv til fordel for Lars!
Respekt for vores åndelige overhoved & Dalai Lama!

Michael Linde Larsen - på Diplomatiets top!

En anden af klubbens diplomater med over 30 år i Caissas tjeneste, modtog en 3 kg tungere og 7,5 cm højere, flot blank pokal + lidt moneter (penge nok til en skakbog eller til at betale kontingent med, da kontingentopkrævningen diskret blev udleveret samtidig!) pga. erhvervelsen af klubmesterskabet 2008, som altså gik til
Per Arnt Rasmussen.
At pokalen var pudset skyldtes naturligvis den omstændighed at Permand selv havde pudset den umiddelbart inden overrækkelsen.

En tilfældig skakteorist der kom forbi!

Klubmesterskabet i Eskak (skak på internettet i Eskakklubben) var blevet afgjort med Lars & Per som delte vindere, og der var rødvin til drengene...

Så nåede Michael & Per lige at nævne:

- at der var blevet uddelt 300 reklamer for klubben i weekenden i nærmiljøet i regnvejr, hvilket viste sig at være særdeles anstrengende men sikkert godt for konditionen (en stor tak til Sarah og Alberte og deres veninde for hjælpen!)

Hvis der havde været mere at dele ud af , kunne d´herrer & pigerne stadig have været i gang med at dele yderligere 1000 reklamer ud resten af weekenden og klubaftenen med, men de valgte altså at stoppe, da børnearbejde som bekendt er forbudt, jævnfør FN´s Børnekonvention.
- at der var indgået et samarbejde med 2 russere omkring "Næsby Chess Academy" som vi venter os meget af!
- at vi har opfundet en ny slags 4-mands-holdskakturnering til gavn for de små klubber!
- at vi afholder klubmesterskaber i Eskak snart og at vi glæder os til at have bl.a. Vagn med som deltager igen.
Jo så var der jo det med lynskakken, trods påstande om at det var afgjort inden sommerferien (ved lodtrækning) måtte denne teori afvises, og vi spillede dobbeltrundigtlynskak, som nærmest endte med en tredelt sejr, idet Heinz, Michael & Lars alle scorede 7½ points.
Efter at have spillet mod hinanden i matcher blev det klart at
Klubmester i lynskak blev Lars Munk Jensen
- vi ønsker af hjertet tillykke!
Nr. 2 blev sidste års klubmester Senôr Michael Larsen & nr. 3 blev vinderen af utallige skakturneringer for tiden, Hr.Heinz Furrer tidligere Ringkøbing United & Assens Skak!
Det var grinende genialt at høre jer spille, også på brættet foregik der sjove ting:)

Heinz Furrer - snart på vej mod 1900 i rating!

Vores unge talent Christian imponerede med sin glæde ved skakspillet og sit store teorikendskab, mens Sune og Per & Kristen Bjørn nok mere hyggede sig end egentlig tænkte sig godt om!
Skak-kapaciteter!
Det er som den eneste klub i landet lykkedes Næsby skakklub at skaffe store skak kapaciteter til Næsby, i forbindelse med klubbens lancering af det kommende "Næsby Chess Academy".

Det drejer sig om
GM P.Bulgari, ELO 2525
og GM M.Ulugh, ELO 2626
- der begge kommer fra byen Samarkand i den tidligere sovjetrussiske republik Turkistan.
De er begge vokset op med skakken fra barnben, og har tidligere gjort sig bemærket i adskillige turneringer pga.deres reultater og deres muntre sind, men kendes i Næsby bedst fra deres virke som korrespondanceskakspillere og fornyere af åbningsteorien!

I denne varme Indian Summer er de imidlertid ankommet til Vesten/Danmark, hvor de skal i gang med en ny tid som coaches i Næsby Chess Academy.

Learning by doing!
Dette pædagogiske princip der er opfundet af Dewey,er i høj grad en livsindstilling som de store mestre lever op til, og som passer godt ind i mentaliteten i Næsby Skakklub.
Og allerede nu vil vi godt opfordre klubbens medlemmer til at tage godt imod de store mestre, og selvfølgelig gøre brug af deres fremragende pædagogiske, såvel som skakmæssige evner!
Her er virkelig mulighed for at blive beriget med en skakkultur som for de fleste af os ligger fjernt fra den danske mentalitet.
Og tænk på de mange points lidt øget hjernevirksomhed kan give ved skakbrættet!

Lidt personlige informationer om trænerne.
Vi ved at de taler gebrokkent engelsk og slet ikke dansk, til gengæld taler de russisk og tyrkisk flydende, i modsætning til os andre:)
Ved siden af jobbet som coaches supplerer de deres indtægt med arbejde som jordbærplukkere/høstarbejdere i sommerperioden rundt om på Fyn, nærmere bestemt Brylle, hvor det i går lykkedes Per at engagere dem på ubestemt tid.
De bor i en ældre campingvogn hos en bondemand, men som de selv siger, så er 14 kr. i timen og alt det man kan spise, bedre end den løn de kan tjene som skaktrænere i hjembyen Samarkand, der er blevet ramt af det økonomiske sammenbrud i det tidligere Sovjetunionen.
Samarkand var engang en berømt krydderi-by på "Silkevejen", byen var forbindelsesleddet mellem Østen og Vesten, og vi håber også at denne skakundervisning vil udvide vores skaklige horisonter med kombinationen af Østens filosofi og Vestens materialisme....
Endnu engang, - Velkommen til!

PS.
Da de store mestres ophold i Danmark muligvis vil blive forkortet af Fremmedpolitiet eller Told & Skat på sigt, har vi aftalt at deres (formelt gratis) undervisning fortrinsvis vil foregå som en skakskole med "hjemmeopgaver" (pdf-filer) til klubbens medlemmer.
Vi følger op med interviews, partier og beretninger om d´herrer senere....

Næsby Skakklubs Fanclub!



Næsby Skakklub har fået en fanclub!
Der er allerede 2,000 medlemmer!
Tag et kik i Facebook (Fjæsbogen) så kan du se dem alle ved at klikke her:


Og til sidst lige et par gode links fra sidste sæson:

Endelig en storslået skakfilm!

Hvem skulle nu tro det?
Men det er faktisk lykkedes selskabet PIXAR at portrættere selve Skakspillerens sjæl i den næsten sidste nye skakfilm, som man kan finde frem til ved at klikke her.
En stor tak til vores skakven og bassist Mogens Nielsen for tipset!

3 nye skakopgaver hver dag!


Vi kan nu præsentere noget helt nyt for de der ikke kan få nok af skak!
Hver dag er der 3 nye skakopgaver - let-medium-svær - som man kan løse.
Det gælder om at finde det bedste træk, ikke nødvendigvis om at sætte modparten mat!

Se ude i højre side på vores blog med Skakopgaven!

Tusind tak til Schreddder-Chess & Næstved Skakklub der gjorde os opmærksomme på denne glimrende mulighed!